Lyt til artiklen:

Minkavlere måtte læse om forlængelse af forbud i medierne

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Den 28. april blev forbuddet mod minkavl i Danmark forlænget frem til 1. januar 2022. Men endnu har minkavlerne ikke fået nogen form for information eller henvendelser fra myndighederne om forbuddet eller om, hvad der skal ske efter årsskiftet 2021/2022.

- Alt hvad vi ved om forbuddet, har vi læst i medierne eller selv opsøgt. Vi har ingen information fået fra myndighederne overhovedet, fortæller tidligere minkavler på Gjøl, Erik Westergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har heller ikke fået vide, om vi kan avle mink igen i 2022. Vi ved kun, at det er udsat, siger minkavleren.

Folketingspolitiker for De Konservative og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, Per Larsen har indkaldt fødevare- og landbrugsminister Ramus Prehn i samråd onsdag den 27. oktober for få klarhed over lovgivningen.

Samrådsspørgsmålet lyder:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt man kan have minkavl på dansk jord fra årsskiftet, og for, hvorvidt alle forbud og restriktioner mod minkavl i Danmark helt bortfalder den 1. januar 2022?".

Minkavler Erik Westergaard efterlyser ligesom Per Larsen, klar svar omkring fremtiden for minkerhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi skal genstarte minkerhvervet, så er det vigtigt og altafgørende at vi får klar besked senest juni-måned næste år, så vi har mulighed for at give tilsagn om køb af avlsdyr til opstart af produktion 1. januar 2022, fortæller Erik Larsen.

Foreningen Danske Mink har længe arbejdet for at genstarte minkerhvervet. Erik Westergaard er aktiv i foreningen og fortæller, at det stadig er muligt at købe gode avlsdyr i lande som Island, Spanien, Grækenland, Krim-halvøen, Polen, Finland, Norge og Sverige.

Minkforbuddet blev forlænget med baggrund i risikovurderingen fra SSI.

Af den oprindelige risikovurdering fra SSI fra juni lød det, at "hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse".

Vurdering fra SSI er fortsat gældende.