Lyt til artiklen:

Fødevarestyrelsen får opbakning fra minister som vogteren af dyrevelfærd

00:00
Hastighed: ???x
04:07

De fleste kan huske de frygtelige billeder af mink, der blev klemt ihjel i aflivningsvogn og lå halvdøde i containere. Per Larsen, landbrugs- og fødevareordfører for De Konservative, husker tydeligt billeder fra de mange minkaflivninger.

- Det var nogle forfærdelige billeder, hvor minkene blev brændt og klemt ihjel. Det er slet ikke acceptabelt på nogen måde, det er forfærdeligt, sagde Per Larsen under et samråd den 28. januar om netop Fødevarestyrelsens håndtering under mink-sagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Per Larsen havde på baggrund af sagerne om brud på dyrevelfærdsloven under aflivningerne indkaldt ministeren i samråd. Han satte spørgsmålstegn ved om Fødevarestyrelsen både kan håndhæve dyrevelfærdslovningen stramt over for dyretransportører og samtidig selv bryde loven om dyrevelfærd ved at lade minkene lide.

- Det er ikke nogen undskyldning, at tingene skulle gå stærkt af hensyn til folkesundheden. Hvorfor bad Fødevarestyrelsen ikke om at få tempoet sat ned, så de kunne følge med aflivningerne og skaffe kompetente medarbejdere nok? spurgte Per Larsen på samrådet.

Forvalter dyrevelfærd

Udvalget og Per Larsen spurgte, hvad ministeren mener om, at Fødevarestyrelsen både forvalter regler om dyrevelfærd og samtidig accepterer, at mink er blevet klemt og brændt ihjel.

Udvalget spurgte desuden om ministeren mener, at Fødevarestyrelsen fortsat kan varetage dyrevelfærden i Danmark.

Endelig spurgte udvalget om ministeren bakker Fødevarestyrelsen op, når styrelsen tilsyneladende mener, at den kan slippe godt fra at have én holdning, når den selv skal arrangere forhold (her aflivning af mink), og den diametralt modsatte holdning, når sager mod chauffører og vognmænd anlægges og gennemføres af samme Fødevarestyrelse rundt om i retterne i det ganske land?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til det svarede fødevareministeren:

- Det var en kolossal logistisk stor opgave, Fødevarestyrelsen blev sat til at løse, en opgave ikke set før i Danmarks historie. Der er ulykkeligvis sket fejl i enkelte tilfælde, og det beklager Fødevarestyrelsen. Fejlene er sket i aflivningskasser, og fejlene er straks blevet rettet. Jeg har tillid til, at Fødevarestyrelsen retter op på fejl, jeg ser ingen grund til, at den ikke skulle kunne varetage dens opgave, sagde Rasmus Prehn.

Fødevareministeren afviste, at man kan sammenligne håndteringen af minkaflivningerne med den kontinuerlige kontrol af dyretransporter, der sker hver dag og hele året.

Under samrådet beklagede fødevareminister Rasmus Prehn flere gange tilfældene med mink, der ikke blev korrekt aflivet. Han henviste til Fødevarestyrelsen egen opgørelse, der viser, at i 13 tilfælde blev mink korrekt aflivet i aflivningsvognene. I ét tilfælde kom mink i klemme i en defekt aflivningsvogn, og i ét tilfælde blev en fanger bortvist for hårdhændet håndtering af dyrene.

Per Larsen var skuffet over, at der ikke er retligt er blevet fulgt op på de svigt, der skete under aflivningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Har Fødevarestyrelsen gjort noget for at afdække sagerne, spurgte han.

- Fødevarestyrelsen siger til mig, at der var tale om ganske få tilfælde, og hver gang er der blevet rettet op. Jeg tror også, at der sker den type fejl under normal aflivning ved pelsning, sagde ministeren, der ikke forventer nogen form for efterspil.

Beredskabsplaner

Flere af ordførerne efterlyste på samrådet beredskabsplaner, så Fødevarestyrelsen ikke gentager fejlene, hvis Danmark pludselig skulle stå i en tilsvarende situation med sygdomsudbrud hos kvæg, svin eller får.

- Jeg mangler, at minister siger: Dette må aldrig ske igen, vi skal lære af vores fejl. Jeg efterlyser, at minister siger: Fødevarestyrelsen går i gang med et helt nyt beredskab, så den er forberedt, hvis Danmark skal igennem noget tilsvarende, det kunne for eksempel være, hvis svinepest rammer landet, sagde René Christensen (DF), formand for Miljø- og Fødevareudvalget.

Til den kritik svarede ministeren:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ingen tvivl om, at Fødevarestyrelsen stiller sig selv spørgsmål som: Hvordan bliver vi bedre til at håndtere sådan en situation fremadrettet. Hvordan kan vi lave et bedre set-up? Den ønsker at rette op og gøre det bedre fremadrettet, sagde Rasmus Prehn.