Debat: Planter er og bliver det vigtigste CO2-værktøj

Fotosyntesen der sker i grønne blade og nåle, fjerner alene i Danmark ca. 40 mill. ton CO2 fra luften hvert år. og er og bliver derfor langt det væsentligste værktøj i klimakampen.

Uden den ville vi dels dø af sult, og dels ville vi miste nogle af Danmarks vigtigste energikilder ( flis, træpiller, biodiesel, biogas og bioætanol ).

Frembringelsen af disse energikilder er som tidligere påpeget, på det nærmeste negligeret i Klimaorganisationen IPCCs regnemodel for reduktion af CO2 emission, på trods af, at FN påpeger, at fuld fart på fødevareproduktionen er afgørende vigtigt i en verden hvor mange lever på sultegrænsen. Der er i øvrigt en stærk sammenhæng mellem fødevare- og energiproduktion, hvor de 2 produktioner i høj grad bejler til den samme jord, og masser af god og billig grøn energi produceres fra fødevarer ( bioætanol af sukker og korn, og biodiesel af svinefedt og raps m.v).

At frembringelsen af disse vigtige land- og skovbrugsprodukter slet ikke indregnes i IPCCs formler, selv om hver liter biodiesel vitterlig fortrænger en liter fossilt diesel når det anvendes, understreger blot nødvendigheden af, at supplere alle anvendelser af IPCCs regelværk med Real Climate Impact RCI eller lignende.

Foruden den helt dominerende fotosyntese, kan man også fjerne CO2 på mange andre mere eller mindre smarte måder, der dog for de meste ikke flytter ret meget, hvilket 3 skribenter i Maskinbladet på det seneste har berettet om.

I Jens Elbæk, SEGES udmærkede indlæg her i Maskinbladet for en uge siden, omtaler han bl. a. muligheden for at nedmulde halm og konkluder, at det over en årrække bliver nedbrudt, så det ikke giver nogen varig lagring af kulstof. Derfor er det naturligvis bedre, først at omdanne det meste af halmen til biogas, og så tilføre de langsomst-omsættelige dele til jorden.

Herved opnås antagelig ca. den samme mængde muld i jorden, men biogassen kan fortrænge fossilt energi, så halmen derved bliver en markant CO2 aktør.

Som også nævnt af Jens Elbæk, kan man lade halmen undergå en pyrolyseproces og nedpløje det dannede kulstof. Desværre vil dette imidlertid også blive nedbrudt over en årrække, så på den lange bane opnås ikke mere fortrængning af fossilt CO2 end ved omdannelsen til biogas, der er en langt billigere proces, og ikke giver nogen risiko for forurening af jorden med tjærestoffer.

Carsten Müller, KU har undersøgt betydningen af at lade planterester nedmulde, og fundet finurlige svampe, der bringer biomassen længere ned i jorden. Langtidsforsøg viser imidlertid, at som Jens Elbæk omtaler, så vil der komme en ligevægt mellem tilført og omsat organisk stof, der desværre på de fleste jorde ikke deponerer de store mængder kulstof ( muld). Og så er vi tilbage i, at der opnås mere CO2 fortrængning ved at udnytte de hurtigt nedbrydelige dele til biogasfremstilling, og så lade de tungt omsættelige dele sikre muldlaget.

Sagt med andre ord, om man nedpløjer halm eller de tungt nedbrydelige dele af halmen efter et biogasanlæg giver nok ca. samme muldmængde (Kulstof indhold) over en årrække, hvorimod den formindskes, hvis man brænder halmen.

Tavs Nyord, Concito er inde på, at plantevæksten på en given jord kan binde mere eller mindre kulstof i jorden, og at nogle dyrkningsformer binder mindre end hvis jorden får lov at henligge som urørt natur.

Det er utvivlsomt rigtigt, men forskellene udgør langt under 1 ton CO2 /ha /år. Glemmer vi lige IPCCs skyklapper, og anskuer situationen ud fra Real Climate Impact er situationen ( hvis man f. eks. forestiller sig en osteklokke sat over marken), at en hvedemark fjerner ca. 15 ton CO2 fra luften /år. ( majs og roer endnu mere ). Hvorimod en mark der henligger som urørt natur, næsten intet CO2 fjerner, for det CO2 ukrudtet optager om sommeren, afgives igen om vinteren når det rådner.

Naturen er således så viseligt indrettet, at en urørt græsmark eller kornmark netto ingen CO2 fjerner. Hvis en ko eller et menneske fjerner noget af afgrøden, fjerner marken netop den mængde CO2 som koen eller mennesket senere udånder. Og har dette menneske en bil, kan marken om man vil, også producere den fornødne biodieslel, så CO2 balancen fortsat er intakt. Problemet kommer først, hvis man hiver olien op af jorden, og lader hånt om dyrkningen af jorden, for så er det, vi får det katastrofale overskud af CO2.

Her vil nogen læsere så tænke: "Kan PtX ( energistof fra vindmøllebrint) ikke løse dette problem". I teorien jo, men nok til den dobbelte pris i forhold til de dyrkede bio-energiprodukter!

Min konklusion er således, at det er fint og rigtigt, at lede efter alle de små kilder til at fjerne CO2, men man må ikke glemme fotosyntesens kæmpe CO2 fjernelse. Skal noget glemmes, skal det være IPCCs regneregler, til fordel for RCI. Så kan Danmark blive, ikke bare 70%, men 100% CO2 neutral