Lyt til artiklen:

Unge vil arbejde for klimaneutralitet

00:00
Hastighed: ???x
04:09

Landbrugselever er klar til at nå målet om en klimaneutral produktion af fødevarer i 2050. Sådan lød budskabet på et møde arrangeret af Mejeriforeningen. Politikere fra blå og rød blok deltog og er parate til tæt dialog, skriver Mejeriforeningen.dk i en pressemeddelelse.

Hvad betyder målet om at skulle være klimaneutral i 2050 for fremtidens landmænd?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det spørgsmål tog Mejeriforeningen op på et virtuelt møde i fredags. Med Mejeriforeningens direktør Jørgen Hald Christensen som vært diskuterede to studerende fra Dalum Landbrugsskole deres kommende karriere med en af deres undervisere, en ekspert fra Seges og to ordførere fra henholdsvis Venstre og SF.

Omstillingsparat

Jens Elbæk, afdelingschef, planteinnovation, Seges, lagde ud med at give nogle bud på, hvordan landbruget kan blive klimaneutralt ved hjælp af grønne løsninger og teknologi.

- I dag står landbruget for 25 procent af klimabelastningen. En tredjedel af den kommer fra udledning af CO2 fra lavbundsjorde. Dem skal vi opgive at dyrke. Gør vi det, kan teknologi godt bidrage til, at landbruget bliver klimaneutralt i 2050. Vel at mærke, hvis vi - ikke landmændene, men samfundet - vil betale for omstillingen, sagde Jens Elbæk.

For at undgå konstant at halte bagefter og blive pålagt påbud og forbud opfordrede han den nye generation af landmænd til ikke bare at "sætte proppen i hullet for udledningerne". De skal også gå i offensiven og tage klimatilpassede løsninger i brug.

Som eksempler nævnte han et skift til maskiner, der drives af el frem for diesel og dyrkning af nye og flere afgrøder. Dertil kommer brug af digitale værktøjer såsom droner, satellitter og sensorer samt kunstig intelligens og robotter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og så er det vigtigt at kunne se muligheder, være omstillingsparat og undgå at havne i en situation, hvor man ikke kan flytte sig," understregede Jens Elbæk.

Økologi og konventionel drift i parløb

Efter Jens Elbæks indlæg kom de studerende til orde. De erklærede sig som løsningsorienterede og klar til den grønne omstilling. Det kræver, at landbruget tænker bredt og er åbent for åbent for parløb mellem konventionel og økologisk drift, sagde Martin Johannsen. Han er agrarøkonomstuderende og overtager ved årsskiftet til 2022 sin fars bedrift med 120 økologiske malkekøer.

- Ser vi på forbrugertrends, går de i retning af, at alle skal være økologer. Men for mig at se kan de konventionelle mælkeproducenter godt få fordele ved at have køer i stalde, fordi man der har teknologi, som kan binde dyrenes udledning af metan, lød det fra Martin Johannsen.

Han efterlyste politisk vilje til at opstille fair rammer at arbejde under, modsat nuværende regler, "der ikke altid ser ud til at komme fra virkelighedens verden." Som eksempel nævnte han opførelsen af en vindmølle, der kan levere grøn energi til bedriften og opveje for udledningen af metan fra kvæget, skriver Mejeriforeningen.

- Den miljømæssige investering vil jeg gerne kompenseres for. Det bliver jeg ikke i dag, hvor energiselskabet godskrives for klimagevinsten for, at jeg producerer grøn strøm. Det er forkert, sagde Martin Johannsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles løsninger

Synspunktet om manglende kompensation blev imødekommet af Venstres ordfører for landbrug og fødevarer, Erling Bonnesen:

- Man skal honoreres for at gøre en indsats, der hvor man foretager den. Desværre er der sket nogle forbistringer på området for grøn energi. Det er en sag, jeg er klar til at tage med i energi- og klimaudvalget. Og kom gerne med andre indspark, så ser vi også på dem, sagde Erling Bonnesen (V).

Carl Valentin, dyrevelfærdsordfører for SF, erklærede sig enig og roste landbrugets vilje til at gennemgå de forandringer, der skal til for at løse klima- og biodiversitetskrisen.

- I dialogen om landbruget trækkes der af og til hårde fronter op. Men det vigtigste er at mødes - og jeg besøger gerne landmænd ude på gårdene - og tale om udfordringerne. Klimaløsninger skal afgøres i fællesskab, så de politiske beslutninger ikke træffes hen over hovedet på dem, der skal arbejde med de grønne omstillinger til hverdag, påpegede Carl Valentin (SF).