Lyt til artiklen:

DAKOFO: Regnemetoder står i vejen for grøn omstilling

00:00
Hastighed: ???x
04:48

Der er brug for nye metoder til at beregne klimaudledninger, fordi de nuværende regnemetoder direkte modvirker reel klimahandling. Det mener brancheforeningen Dansk Korn og Foder, DAKOFO, som derfor ønsker et opgør med den nuværende model for opgørelse af klimaudledninger i Danmark.

Problemet er, at opgørelsesmetoden bygger på det såkaldte territorialprincip, som ikke tager højde for det globale perspektiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig modvirker den nuværende regnemodel incitamenter for at udvikle og producere produkter i landbruget med lavere klimaaftryk.

Landbruget kan og vil

- I dag er Danmarks klimamålsætninger politisk forankret i National Inventory Report, som opgør klimaudledningerne i Danmark på baggrund af det såkaldte IPCC-regelsæt, fortæller adm. direktør i DAKOFO, Asbjørn Børsting i forbindelse med DAKOFOs generalforsamling fredag eftermiddag i København.

Han understreger, at landbruget kan og vil den grønne omstilling, men problemet er ifølge Asbjørn Børsting, at den nuværende opgørelsesmetode ikke tager højde for det globale klimaregnestykke.

- I dag opgøres Danmarks drivhusgasudledninger på baggrund af vores produktion i Danmark - og ikke de udledninger, der er forbundet med vores forbrug. I DAKOFO mener vi, at det er mest korrekt at se på landbrugets udledninger igennem hele værdikæden og i et globalt perspektiv. Der skal med andre ord tages højde for Danmarks import og eksport og de globale handelsbalancer, siger han.

Savner incitamenter

- Det territoriale opgørelsesprincip skaber ikke incitamenter til at udvikle og producere produkter i landbruget med lavere klimaaftryk som virkemiddel. Tværtimod. I stedet er det mere fordelagtigt at importere varer, da aftrykket hermed placeres uden for Danmarks grænser. Samtidigt korrigeres Danmark ikke for vores store eksport af fødevarer med lavt klimaaftryk, siger Asbjørn Børsting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DAKOFO er overbevist om, at landbruget kan levere på den danske regerings fastsatte klimamålsætninger inden 2030. Og der er rigtig mange initiativer i gang. Problemet er blot, at de ofte ikke bliver krediteret, som følge af den nuværende opgørelsesmetode.

Klimagevinst skader Danmark

- For eksempel er der planer om produktion af grøn gødning i Danmark, hvor det vurderes, at der skabes en reduktion på 750 tusinde tons CO2 årligt - en reduktion på 97 procent i forhold til den nuværende produktion. Udfordringen er dog, at når en produktion, der i dag ligger i udlandet, flytter til Danmark, vil den medfølgende klimabesparelse ikke tilskrives Danmark. Derimod kan det forventes, at det nationale bidrag vil stige. Det kan skade Danmarks mulighed for at blive et globalt foregangsland, da det bedre vil kunne betale sig at implementere disse løsninger i andre lande, forklarer Asbjørn Børsting.

Han henviser desuden til, at tiltag inden for proteinaktiviteter heller ikke tilgodeset. Det gælder både, når landbruget tager konkrete skridt, der støtter produktion med mindre klimapåvirkning, når der for eksempel handles soja fra områder, der ikke kan associeres med afskovning. Det er et skridt som landbrugssektoren i Danmark ifølge DAKOFO ikke krediteres for, fordi produktionen ligger i Brasilien. Faktisk vil det ifølge territorialprincippet bedre kunne svare sig at reducere produktionen af proteinafgrøder i Danmark og i stedet øge vores import af soja, da landbrugets klimaaftryk nationalt vil blive reduceret.

Krav om handling

Ifølge bestyrelsesformand i DAKOFO, Kristian Hundebøll, er der behov for politisk handling.

- Det er en forudsætning, at vi politisk tager et endeligt opgør med det territoriale princip. Det betyder ikke, at vi ikke skal reducere vores udledninger nationalt. Slet ikke. Klimaudfordringen er global og skal adresseres globalt. Når vi som virksomheder og branche tager valg, der reducerer klimabelastningen i vores værdikæder, så er det for den globale indsats underordnet om reduktionerne sker i Danmark - eller uden for landets grænser. Det vigtige er, at vi med vores handlinger, produkter og processer bidrager til løsningen, siger Kristian Hundebøll.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Bestyrelsesformand i DAKOFO, Kristian Hundebøll, efterlyser politisk handling, så klimabelastning i højere grad vurderes i et globalt perspektiv. Arkivfoto: Rasmus Dalsgaard.

Livscyklus

- Vi opfordrer til, at man kigger på hele produktets klimabelastning, igennem for eksempel en livscyklusanalyse, og ikke blindt på nationale opgørelser. Klimaudfordringen er global og vi skal ikke kun tænke løsninger, der reducerer vores eget aftryk i Danmark, siger han.

På DAKOFOs generalforsamling oplyste brancheforeningen, at den aktivt vil arbejde med løsningsmodeller, så de nuværende opgørelsesprincipper korrigeres.

- Der vil blive indledt dialog med politikere, og DAKOFO vil medvirke i en konference senere på året, hvor relevante aktører vil drøfte alternative opgørelsesmetoder, fortalte foreningens ledelse.