Nedbørsmængderne øges år for år, vinterhalvåret druknede i nedbør, og i Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) frygter man, at problemet med oversvømmede kældre og marker blot vil vende tilbage gang på gang, medmindre vedligeholdelse af vandløbene tilpasses virkeligheden, skriver KHL i en pressemeddelelse.
- Jeg har i min tid som landmand mødt mange biologer fra kommunernes vandløbsafdelinger. Men der er desværre noget længere imellem ingeniører og egentlige hydrologer, som
uddannelsesmæssigt har en anden faglig baggrund for at kunne vurdere eksempelvis strømning, dimensionering og kapaciteten i vandløbene. Og det til trods for at hensynene til vandafledning og
til miljø ifølge Vandløbsloven er ligeværdige. Der er for meget fokus på miljøhensyn og for lidt fokus på afledning af vandet i de danske vandløb, siger Hans Damgaard, formand for KHL.
Vand fylder meget
KHL har stort fokus på vand. Ganske enkelt fordi det bogstaveligt talt fylder meget. Både på markerne og i oversvømmelser i blandt andet Kolding by. For få måneder siden havde KHL Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og formanden for Klima og Teknikudvalget i Kolding Kommune, Jakob Ville, med på en tur til Kolding Å, skriver KHL.
Med udsigt til en ådal druknet i vand og en by, der var på nippet til at blive yderligere oversvømmet, drøftede man de alvorlige udfordringer med vandet. Og løsningen er efter KHL's mening, at kommunen øger fokus på vandløbsvedligeholdelse, så vandløbene kan følge med, og vandet komme væk.
- Vandløb skal betragtes og vedligeholdes på linje med anden vigtig infrastruktur. Det sker ikke, og det er tankevækkende, at den vandløbslov, som regulerer afstrømning og vedligehold af vores vandløb, trådte i kraft i 1983 - længe før vi talte om klimaforandringer. Desuden bliver det befæstede areal i Danmark større og større. Siden 1973 er for eksempel Kolding by med forstæder vokset til mere end dobbelt størrelse. Befæstede arealer som veje, tage, indkørsler osv. er øget i samme takt.
I kombination med større nedbørsmængder som følge af klimaforandringer øges presset på vandløbene, og det fører til stigende grundvandsstand.
Desværre får man indtryk af, at de kommunale miljømyndigheder interesserer sig langt mere for miljøhensyn end for de private og samfundsmæssige værdier, der går tabt ved oversvømmelserne, påpeger Hans Damgaard.
- Det stikker mig i hjertet, når vand pumpes op af kældre, rensningsanlæg oversvømmes, og afgrøder går tabt på oversvømmede marker, når mange hændelser kunne undgås, blot vandløbene blev vedligeholdt.
Giv vandet en chance
Hans Damgaard bakkes op af sin næstformand, Poul Bøving Christensen, som driver landbrug fra sin ejendom på kanten af Kolding Ådal.
- Jeg og mine landmandskolleger vil gerne passe på naturen og biodiversiteten, og det hensyn kan godt gå hånd i hånd med god vandføringsevne. De enorme nedbørsmængder river store mængder
materiale med sig ud i vandløbene. Mange vandløb er derfor fyld store sandbanker, som både hæmmer afstrømning af vandet og ødelægger fiskenes gydepladser. Vi har gennem generationer
drænet vores landbrugsarealer i tiltro til, at vi kan komme af med vandet, men det bliver mere og mere udfordret i kraft af, at vandløbsvedligeholdelsen mange steder er reduceret.
- Vandløbsregulativerne tilpasses ikke virkeligheden, og det er misforstået miljøhensyn, at kommunerne generelt er så restriktive i forhold til at udnytte mulighederne for at vedligeholde
vandløbene fuldt ud. Giv dog de øgede vandmængder en fair chance for at nå ud til havet i rette tempo. Så undgår vi de oversvømmede kældre og landbrugsarealer, siger Poul Bøving Christensen i pressemeddelelsen fra KHL.
