Hvor mange erhverv ville finde sig i en modelbaseret - og ikke en videnbaseret - regulering?
EU-kommissionen har netop i et brev til Bæredygtigt Landbrug bekræftet, at man i Danmark blot tager 1,5 % af de vandprøver for kemiske stoffer, vi burde have taget i vandløb og søer! Således kan de danske myndigheder sætte kikkerten for det blinde øje i forhold til de kemiske stoffer og fortsat påstå, at det udelukkende er landbrugets kvælstof, der er problemet.
Dermed bliver vi landmænd mødt af en masse urimelige restriktioner. Vel at mærke restriktioner, der udelukkende er politisk funderet og intet har med saglighed og faglighed at gøre.
Vi kan nemlig bevise, at vi ikke forurener, når vi selv måler efter. På min egen bedrift i Vendsyssel og på mit initiativ har et professionelt analysefirma i tre år målt for fosfor og kvælstof både i mit hoveddræn og i grøfter, hvor der også er tilløb fra andre steder. Måling for måling og måned for måned er der langt lavere næringsstofindhold i drænbrønden end i vandløbene. Næringsstofferne kommer altså ikke fra landbruget!
Der tales om målrettet regulering her til lands. Men hvorfor pålægges vi så eksempelvis efterafgrøde-restriktioner i områder, hvor vi kan måle os til, at der ikke udledes kvælstof?
Når samfundet skal i gang igen efter krisen, er landbruget klar til at tage sin tørn i forsøget på at øge produktionen og eksporten. Men det kræver, at vi bliver reguleret ud fra virkeligheden fremfor gætværk.
Vi landmænd er ikke bange for målinger - nej, vi forlanger faktisk flere målinger. Sker det ikke, er vi klar til at stævne staten.