I et notat til regeringen i slutningen af oktober 2019 advarede embedsmænd om, at det kan blive vanskeligere at nå EU's klimamål, fordi danske beregninger af klimabelastende landbrugsjord ikke længere er retvisende, skriver Altinget.

Altinget har fået aktindsigt i notatet om klimamålene til fødevareminister Mogens Jensen (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) er i dag indkaldt i samråd for at forklare, hvorfor regeringen valgte at tilbageholde den nye viden om de klimabelastende lavbundsjorde, mens man sad og forhandlede finanslov og klimalov, skriver Altinget.

Opdateret.

Fødevareminister Mogens Jensen forklarede på samrådet, hvorfor han og ministeriet ikke tidligere oplyste Folketinget om fejl i beregningerne af arealet af lavbundsjorde, der har betydning for landbrugets udslip af C02.

- Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at Folketinget skulle have haft de her informationer på det tidspunkt, hvor der også er kendskab til dem i ministeriet. Det har jeg klart sagt, og det mener jeg selvfølgelig. Og jeg har også instrueret mit ministerium i, at det må ikke ske efterfølgende, sagde fødevareministeren på samrådet, skriver Altinget.