Den første Pöttinger Impress-rundballepresser kommer til at køre på Djursland.

Østriske Pöttinger meldte sig for et par år siden ind på markedet for rundballepressere - både med variabelt og fast kammer og både med og uden integeret indpakker.

- Nu har vi solgt den første model i Danmark, og efterspørgselen er faktisk rigtig stor, fortæller Lars Andreasen salgschef for Pöttinger i Danmark på Agritechnica 2017.

Han fortæller, at den første model bliver en 185 centimeter variabel version med hle 32 snitteknive.

- Netop snitteknivene er noget vi skiller os ud på, da vi er den rundballepresser med flest knive på markedet og dermed med en teorisk snittelængde på 36 millimeter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kniveskift i arbejdshøjde

Lars Andreasen fremhæver også, at tilgangen til knivene næsten ikke kan være lettere:

- Det hele foregår stående, og man er derfor fri for at skal ned og krave, når snitteknivene trækkes ud på siden af presseren, fortæller han.

Det betyder også, at materialet presses op mod knivene, og dermed skal der heller ikke blindplader i, hvis man ikke kører med alle knivene.

- Man kan faktisk vælge mange forskellige kombinationer med snitteknivene, og det hele er let at skifte, når først knivebakken er trukket ud på siden af presseren, fortæller den danske salgschef.

Han fortæller, at den første Pöttinger Impress-presser allerede kommer til Danmark inden jul, da de nskal deltage i et åbent hus arrangement hos den lokale forhandler, som har solgt maskinen.