Efter 83 år i familiens ejerskab er virksomheden Bogballe blevet solgt til kapitalfonden Erhvervsinvest.

Det skriver Børsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det blev besluttet i sidste uge, da 50 efterkommere af stifter Anders Peter Laursen mødtes.

- Markedet er rigtigt hårdt, men jeg har også været lidt en bremseklods. For Bogballe har ikke vokset sig større, end jeg har kunnet overskue. Selvom jeg kun har været en mindre aktionær, har jeg drevet selskabet på min måde og som om det var mit helt eget. Men det ændrer sig nu. Og den nye ejer har store ambitioner om mere vækst både i toppen og bunden, siger direktør Nils Jørgen Laursen til Børsen.

Med et samlet overskud på cirka 175 millioner kroner over de seneste fem år har Bogballe været en god indtægtskilde for de mange aktionærer.