Folkeaktier i og fælleseje af solvarmeanlæg, vindmøller, lavenergihuse og biogas har igennem de seneste 10 år været med til at skabe den ø, Samsø er i dag - Danmarks Vedvarende Energi-Ø.

Samsøs beboere har skabt et af verdens mest fremtrædende fællesskaber omkring vedvarende energi. Det er blevet en selvforsynende ø med bred folkelig opbakning, siden Energiministeriet i 1997 udskrev en konkurrence, hvor lokalmiljøer og samfund skulle præsentere en realistisk plan for komplet omstilling til grøn- og vedvarende energi. Siden har fællesskabsånden gennemsyret øen og dens beboere.

En vedvarende drivkraft

En af de allervigtigste faktorer for den grønne omstilling, Samsø har været igennem, er Energiakademiet i byen Ballen. I øens turistcentrum ligger akademiet gemt lidt af vejen for enden af en grusvej. Samsø Energiakademi syner ikke af meget, men det kræver heller ikke enorme lokaler eller store reflekterende glasfacader at gøre det, Samsø Energiakademi lever af.

Der bliver ikke produceret noget på akademiet. I stedet er det her, den nyeste viden indsamles og videreformidles.

- Energiakademiet er stedet, hvor Samsøs borgere kan komme med deres ideer og drømme, og så kan vi hjælpe dem på vej mod at realisere dem, siger Michael Kristensen, Projektleder og Energirådgiver hos Samsø Energiakademi.

Et eksempel på, hvordan dette i realiteten foregår, er de såkaldte energimesser, som akademiet fra tid til anden huser. Her er både banker, håndværkere, energikonsulenter og borgere inviteret indenfor til en omgang speed dating om grøn energi.

- Forestil dig, at du står og gerne vil forbedre dit energiforbrug, men du ved ikke lige hvordan, og har ikke pengene til hverken en vindmølle eller et stort solcelleanlæg. På messen kan du så begynde med at tale med en energirådgiver, som helt konkret kan give dig nogle forslag til forbedringer i for eksempel dit hus. Rådgiveren fortæller dig sort på hvidt, hvad der skal, og hvad det vil betyde for dine fremtidige energiudgifter. De informationer tager du så med videre til håndværkeren på standen ved siden af, som så giver dig et tilbud på løsningen, og til slut kan du gå over til banken, præsentere det hele for dem og låne de penge, som måske er nødvendige for at realisere projektet, fortæller Michael Kristensen om energimesserne, der er startskuddet for mange private grønne initiativer på øen.

Foruden messerne er Energiakademiet også tiltrækningskraft for store internationale virksomheder og delegationer, samt arbejdskraft, som ønsker at dygtiggøre sig inden for den grønne sektor. Akademiet har ni fastansatte medarbejdere, men ud over dem er mange tilknyttet akademiet på projektansættelser. Samsø Energiakademi har fået etableret sig som en leder inden for grøn energi og et stærkt brand, og derfor søger mange også mod øen i Kattegat, når der skal søsættes nye grønne projekter, eller de grønne kompetencer skal udbygges.

Gav den fuld raps

En af de, som har nydt godt af Samsø Energiakademi, er den nu pensionerede landmand Erik Koch Andersen. I 2001 stiftede han bekendtskab med ingeniør Niels Ansø på Samsø Energiakademi. Niels Ansø havde netop startede sin egen virksomhed DAJOLKA, som har fokus på at bruge ren planteolie energikilde. Der var ikke langt fra tanke til handling, og snart derefter havde Erik og Niels omdannet både bil og traktorer til at køre på rapsolie.

- Han var en guttermand og garanterede mig, at de ville kunne køre på rapsolie, og jyder kan man stole på, så jeg købte mig en rapspresser, og så var vi i gang, fortæller Erik Koch Andersen om den hurtige proces.

Med presseren i hus havde Erik Koch Andersen nu alt, hvad han behøvede for, at hans to John Deere traktorer og VW Passat kunne blive fri for fossile brændstoffer. Restproduktet fra de pressede raps, kunne Erik bruge til sine 20 malkekvæg, og nu skulle han bare finde ud af, hvordan dette skulle indberettes til Skat.

- Jeg ville have det hele på det rene, så jeg ringede til Skat for at høre, hvad jeg skulle gøre, men fik at vide, at de ikke havde papirer til den slags. Jeg har aldrig hørt noget fra Skat, så der er der da sparet lidt, men jeg har ikke det fulde overblik over, hvor meget jeg har sparet alt i alt, fortæller Erik Koch Andersen.

Erik Andersen har aldrig haft nogle negative oplevelser med sine maskiner. Selv på kolde danske vinterdage har både traktorer og bil startet uden problemer, og Erik har aldrig måtte betale for reparationer, som havde noget med rapsmotorerne at gøre. Han har dog oplevet, at traktorerne blev sendt til tælling, når der skulle trækkes tungere materiel.

- Den eneste forskel, jeg har kunnet mærke, er i forhold til momentet. De trækker ikke så godt som på diesel, siger Erik Andersen, som betegner sig selv som en grøn entusiast.

- Ud over rapsmaskinerne har jeg også anparter i vindmøller, et gammelt solcelleanlæg på taget, og så har jeg også fået mig en el-bil, for når Samsø skal være Vedvarende Energi-Ø, så skal man tage del i det og gøre sit, fortæller han.

Sammen om det hele

Alle beslutninger vedrørende det seneste årtis grønne omstilling på Samsø er truffet i fællesskab og med bred enighed, og det betyder, at det ikke nødvendigvis altid er den bedste grønne beslutning, som bliver truffet.

- I virkeligheden er det bare en videreførelse af de gamle andelstanker. Alle skal være med på råd og føle ejerskab, hvis der ingen sure miner skal opstå. Men det har også en konsekvens. For eksempel er alle vindmøllerne ikke opført der, hvor det blæser mest, men der var, hvor der kunne opnås størst enighed, fortæller Michael Kristensen, som også understreger vigtigheden af lokale Jyske Bank og de lokale landmænd på øen.

- Samsøs landmænd har været altafgørende for vores nuværende fjernvarme- og solcelleanlæg. Det var kun ved hjælp af deres kapital at mange af disse projekter kunne gennemføres, og når nu der ikke er så mange besætninger på Samsø, var det jo også dejligt at give dem noget at bruge deres halm til i form af biobrændsel. På samme måde har Jyske Bank også udvist stor villighed til at lade kunder i banken låne penge til grønne initiativer, fortæller Michael Kristensen.

Den brede folkelige opbakning betyder også, at beslutningsprocessen bliver noget længere, men ifølge akademiets medarbejdere ville det ikke have været muligt uden.

- Samsø er et lokalsamfund som så mange andre, og der nytter det altså ikke noget, at man prøver at trække noget ned over hovedet på folk, som de ikke ønsker. Så hellere tage de ekstra borgermøder og nå frem til en fælles beslutning, alle kan bakke op om, siger Michael Kristensen.

Udnyt kompetencerne

I slutningen af 1999 lukkede Danish Crown deres slagteri på Samsø. Det var en mørk dag for mange samsinger, som så øens største private arbejdsplads lukke, og man frygtede, det ville blive begyndelsen på en større udvandring fra øen, hvor det ikke lige var til at skabe 100 nye arbejdspladser. Der var nogle, som udvandrede fra øen og tog til Danish Crowns slagteri i Horsens, men det var ikke alle, som havde mulighed for dette. I stedet for at sidde med hovedet i skødet, stod samsingerne sammen for at finde en løsning. Man indså, at mange af de kompetencer, de tidligere slagterimedarbejdere havde, kunne bruges i energiregi.

- Mange af medarbejderne på slagteriet havde håndværkeruddannelser som for eksempel smed. Med lidt efteruddannelse og kompetenceudveksling fik vi skabt et nyt marked, som de kunne arbejde i i form af alle vores energiprojekter, og i dag er flere af tidligere slagteriansætte beskæftiget i et andet erhverv her på øen, fortæller Michael Kristensen.

Udnyttelsen af øens interne kompetencer foregår stadig i stor stil den dag i dag, hvor de forskellige erhvervsdrivende lader sig inspirere af hinanden på kryds og tværs. I 2014 overtog Samsø Kommune færgeruten mellem Samsø og Jylland og etablerede et kommunalt rederi. Den 6. juni 2015 kunne Prinsesse Isabella døbe den nye færge af samme navn - Danmarks første færge, som sejler på biogas. Det blev så startskuddet til etableringen af et biogasanlæg, som forventes at skulle stå færdigt i 2018. Med udsigterne til et lokalt biogasanlæg, har Samsø Syltefabrik valgt modernisere deres produktion, så den også er drevet af biogas. Nu skal lokalbefolkningen på øen bare blive enige om, hvor anlægget skal placeres, og så kan landmændene ellers se frem til at være halvt selvforsynet med svovlfri gødning.

- Alle projekter, der igangsættes på Samsø, bliver tænkt i en sammensluttet cirkel. Er der huller i cirklen, må vi finde en måde at fylde disse huller ud på. Det er det kommende biogasanlæg et godt eksempel på, og det bliver et omdrejningspunkt i vores Fossilfri Ø 2030 projekt, fortæller Michael Kristensen om det kommende biogasanlæg og Samsøs nye vision om at være fri for fossile brændstoffer inden udgangen af 2030.