Ny stald? Flere dyr? Det går langt hurtigere for landmænd at få tilladelse til at udvide eller omlægge husdyrbrug end for bare få år siden. Sagsbehandlingstiden er næsten halveret fra i gennemsnit 10,1 måneder i 2012 til 5,9 måneder i 2015, viser nye tal fra Miljøstyrelsen.

- Kortere sagsbehandlingstid er med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er i alles interesse, men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Derfor indgik vi også lige før jul en aftale med kommunerne om nye servicemål for sagsbehandlingstiden, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den bedst mulige service

De nye tal viser også, at sagspuklen i kommunerne, dvs. sager med en sagsbehandlingstid over 9 måneder, er barberet ned til under en tredjedel fra 234 sager i 2012 til 76 i 2015. I KL glæder formand for Teknik- og Miljøudvalget Jørn Pedersen sig over udviklingen.

- Det er resultatet af en målrettet indsats, hvor kommunerne har leveret store forbedringer på kort tid og virkelig fået ryddet op i sagsbunkerne. Men for os handler det først og fremmest om at yde den bedst mulige service til de lokale landbrug, siger Jørn Pedersen.