Abonnementsartikel

DLG's ejere har besluttet at ændre vedtægterne, så koncernen vil stå stærkere økonomisk. Men det vigtigste er stadig fokus på kerneforretningen og øget indtjening.

Ejerne af DLG - de danske landmænd - har på et møde i Repræsentantskabet besluttet sig for at ændre selskabets vedtægter. Formålet er at fremtidssikre koncernens vedtægter og understøtte arbejdet med at forbedre koncernens finansielle nøgletal.

Først og fremmest styrkes sammenhængen mellem DLG's soliditetsgrad og overskudsdelingen, så overskudsdelingen i højere grad er bundet op på koncernens finansielle styrke.

- I Repræsentantskabet er vi helt enige om, at vi skal have forbedret de finansielle nøgletal i DLG-koncernen. Det er kun på den måde, vi kan fortsætte med at udvikle selskabet, styrke kerneforretningen og fortsat være et af Europas største landbrugsselskaber, siger DLG's bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen.

Repræsentantskabet vedtog desuden en række forslag til ændringer af DLG?s vedtægter. Ændringerne justerer på modellen for den direkte udbetaling af årets overskudsdeling; medlemskategorierne ændres, så de afspejler udviklingen i ejerformerne hos koncernens ejere og kunder i landbruget; og der bliver fremover mulighed for at udmelde passive medlemmer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De vedtagne vedtægtsændringer vil understøtte arbejdet med at styrke de finansielle nøgletal, men det vigtigste er fortsat fokus på øget indtjening og fokus på kerneforretningen.

- Vi ejere leverer nu vores del gennem mere afbalancerede rammer for overskudsdeling. Samtidig skal selskabet levere via øget indtjening, frasalg og et reduceret investeringsniveau. At forbedre nøgletallene kræver en stor indsats hele vejen rundt - og det har ledelsen i DLG lagt en god strategi for, siger Niels Dengsø Jensen.