Abonnementsartikel

Store arbejdsbredder på moderne mejetærskere har gjort snitning og fordeling af halm til en stor udfordring. Kan det overhovedet lade sig gøre at fordele halm på 40 fod, eller bør vi vælge et mindre skærebord?

Ved indkøb af ny mejetærsker er der ofte mange parametre i spil. Kapacitet, pris, driftssikkerhed og service er ofte de ting, vi ligger størst vægt på. Derudover er det vigtigt, maskinen kan levere en god kernekvalitet og er brugervenlig. Den sidste parameter er mejetærskerens snitter - og desværre også tit det, der bliver nedprioriteret, eller ikke set nok efter når der købes ny maskine. Vi må dog bare konstatere, at snitning og fordeling af halmen kan have afgørende betydning for næste års afgrøde - især i dyrkningssystemer med reduceret jordbehandling. I udlandet har dette være et velkendt problem i det senere år, og visse landbrug er sågar begyndt at vælge 30 fods skærebord på selv de største mejetærskermodeller, for at være sikre på de kan fordele halmen korrekt.

Hvad kan vi selv gøre

Korrekt vedligeholdelse samt indstilling af snitter, har stor betydning for resultatet i marken, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på dette. Slidte snitterknive medvirker ikke alene til en dårlig snittekvalitet, men også til et væsentligt øget brændstofforbrug for mejetærskeren - et nyt sæt snitterknive er derfor ofte givet godt ud.

Husk i den forbindelse også dine modskær. Det er samtidig vigtigt at kende sin snitter, og kende de forskellige indstillingsmuligheder. Det er ikke sikkert, at modskærene skal stå ens under alle forhold og til alle afgrøder. Spørg derfor din leverandør om dette - de har ofte gode bud på en korrekt snitterindstilling.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Er man omhyggelig med indstillingen af snitteren, er der dermed store muligheder for at forbedre resultatet af sin halmsnitning. For nogle mejetærskertyper er det afgørende, at snitteren indstilles anderledes om aftenen, når halmen er våd, end midt på dagen når det er tørt. Det kræver derfor løbende tilpasning i løbet af høstdagen. I nogle tilfælde kan indstillingen ske fra kabinen, og ved visse typer kræver det, at man forlader førersædet. Uanset hvad er det muligt at optimere sin halmsnitning, og det er især om aftenen, hvor den våde halm ofte giver problemer, at der er store muligheder for optimering.

I Agro, der udkommer på fredag den 12. juni kan du læse mere om, det kan lade at sprede halm på bredder på op til 12 meter, samt fokus på ordentlig fordeling af halmen. Derudover er der mere om en kommende demo, hvor der testes forskellige snittertyper.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses på agrologisk.dk ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.