Abonnementsartikel

Godsejer Anne Sophie Gamborg på Møllerup Gods er meget fokuseret på, at de næringsstoffer og humus vi "låner" af jorden bliver ført tilbage til jorden igen.

Anne Sophie Gamborg mener, at det forpligter at være landmand. Det der tages fra jorden skal føres tilbage igen, sådan at jorden forbliver næringsrig til de næste generationer, og driften på den måde kan være bæredygtig

Et familiefortagende

Møllerup Gods er en kulturhistorisk perle i Nationalpark Mols Bjerge, men det er også et hjem og en virksomhed med en holdning til fortid, nutid og fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nuværende ejere, Anne Sophie og Stig Gamborg overtog godset fra Anne Sophies far, Flemming Lüttichau i 2002. Parret har videreført den gennemgribende modernisering, renovering og udvikling af godset, som i dag fremstår både som en topmoderne virksomhed, og som et ægte familieforetagende.

Faglært landmand

Anne Sophie Gamborg er faglært landmand, og styrer landbruget på Møllerup. Samtidig er hun aktiv i bestyrelserne for Nationalpark Mols Bjerge, Gammel Estrup samt Sektionen for Større Jordbrug. Stig Gamborg driver virksomheden Advanced Nonwoven, der udvikler teknologier til genanvendelse af uhomogene fibre. Herudover er han hovedarkitekten bag udviklingen af Møllerup Gods som en "inkubator" - forstået sådan, at Møllerup er et sted, hvor initiativer spirer og virksomheder gror.

Bæredygtigt - men ikke økologisk

Landbruget på Møllerup drives konventionelt, og et varieret sædskifte er med til at sikre maksimale udbytter på godsets jorde. Idéen om, at næringsstoffer og humus i jorden skal bevares, således at jorden altid er frugtbar ligger Anne Sophie Gamborg meget på sinde.

- Jeg er uddannet på en økologisk landbrugsskole, hvor mine tanker om bæredygtighed er blevet udviklet, forklarer Anne Sophie Gamborg. Men her hører ligheden til andre økologer også op. Godsejeren tager nemlig klart og tydeligt afstand fra den økologiske tankegang.

Anne Sophie Gamborg mener blandt andet, at økologerne er for restriktive i deres opfattelse af anvendelse af slam som gødning og til jordforbedring. Samtidig mener hun også, at deres ideologi og helhedssyn ikke længere er korrekt i forhold til et moderne konventionelt drevet landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ansvarlighed og omtanke

Landbruget på Møllerup Gods dyrkes intensivt, men hele tiden ud fra tanken om at recirkulere næringsstofferne til gavn for afgrøderne nu og i fremtiden. Selv asken fra halmfyret og fast gødning fra de opstaldede heste tilbageføres til jorden.

- Vi driver landbruget konventionelt, men ud fra en grundlæggende helhedsbetragtning om, at det skal være ansvarligt og med omtanke, så strukturen og humusværdien i jorden bevares både for nutiden, men også for fremtiden, siger Anne Sophie Gamborg.

- Vi lever i dag i et samfund, som med mine øjne er for kvælstoffikseret, og som forringer vores jord. Med omtanke og ved anvendelse af alle tilgængelige og genanvendelige affaldsstoffer, kan vi faktisk drive jorden intensivt, så vi får maksimale udbytter uden at skade hverken jord eller omgivende samfund, konstaterer hun, og fortsætter:

- Kun på den måde bliver der plads til anden anvendelse af jorden, for eksempel til natur.

Slam som gødning

Derfor har man på Møllerup i mange år aftaget slam gennem firmaet Miljøservice i Vejen. Godsets jorder modtager slam en til to gange om året, når afgrødernes behov for gødning er størst og når vejret tillader udbringning uden at jorden påføres skader med de tunge køretøjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godset og dets marker er placeret i et meget naturskønt område, og derfor ligger hensyntagen til naboerne og naturen godsejeren meget på sinde.

- Jorden får typisk slam hvert tredje år og vi ønsker fuld sporbarhed og dokumentation på indhold, så vi ved hvad vi tilfører arealerne, siger hun.

- Der har gennem mange år, også før min tid, været et professionelt samarbejde med Miljøservice. De har styr på dokumentationen og al papirgangen, der følger med modtagelse af slam, så vi føler os altid trygge og i gode hænder, fastslår hun.

Deklareret produkt

- Som jeg ser det, er vi jo som landbrug nødt til at påtage os ansvaret og løse den ansvarsforpligtelse, der følger med ved at aftage slam. Når det så samtidig er et deklareret produkt uden risiko og uden bivirkninger, kan jeg slet ikke forstå den modstand, der er i visse områder mod slam, siger Anne Sophie Gamborg.

Møllerup Gods har styr på udspredningen som oftest foregår ved nedfældning og på tidspunkter, hvor man generer omgivelser mindst muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidig med, at vi er glad for vores aftale med Miljøservice, er vi også bevidste om ansvaret for miljøet og det omgivende samfund, hvorfor vi altid forsøger at tage udstrakt hensyn, når vi udbringer slam på vore jorde, siger Anne Sophie Gamborg.

25 år med slam

Miljøservice blev startet i 1990, og kan dermed fejre 25 års jubilæum i år. Firmaet blev stiftet af syv slamsugerfirmaer med en idé om, at man på privat basis kunne drive de mange små rensningsanlæg, der fandtes dengang. Idéen slog ikke an, men i stedet opstod idéen om et firma, der kunne hjælpe med at bortskaffe den løbende produktion af slam.

Miljøservice fandt på den måde sin niche med at bortskaffe slam og anvende det som gødning til landbruget.

I begyndelsen var Miljøservice et enmandsfirma, men siden kom en kontorassistent til, og i 2000 blev Mogens Jensen, der er den nuværende direktør, ansat.

I dag er der seks ansatte på kontoret, og der gøres brug af mange underentreprenører placeret rundt i landet. Der omsættes cirka 200.000 tons slam om året, hvor kommunal slam fortsat er hovedproduktet, men der arbejdes også på andre restprodukter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et værdifuldt produkt

Samarbejdet med Møllerup Gods er et godt eksempel på, at et affaldsprodukt kan blive til et værdifuldt produkt, der subsidierer en begrænset ressource (fosfor) til gavn for miljøet, landbruget og fremtiden.

- Fokus på slam er heldigvis mere positiv i dag end det var tidligere, fordi tanken om recirkulering passer godt i regeringens nuværende ressourcestrategi. Selv økologer overvejer om de kan anvende restprodukter som alternativ til konventionel gylle, siger direktør for Miljøservice Mogens Jensen.