Abonnementsartikel

Krisen mellem Rusland og Vesten har ramt landbruget hårdt, og det går også ud over sideerhvervene. Derfor er der akut brug for hjælp, mener fem sydvestjyske borgmestre.

Fem sydvestjyske borgmestre har sendt et brev til fødevareminister Dan Jørgensen. I brevet understreger de , at Ruslandskrisen ikke kun har ramt selve landbruget hårdt, men at også sideerhvervene lider. Derfor skal der handles nu, hvis virksomheder og arbejdspladser skal reddes, mener borgmestrene. Det skriver dr.dk.

- Vi kan se, at når hovederhvervet er ramt af lav indtjening og deciderede tab, så betyder det også endnu færre arbejdspladser i de sideerhverv, som hænger sammen med landbruget, for eksempel håndværkerne, siger Borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl til DR Nyheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover borgmesteren i Varde er borgmestrene i Vejen, Fanø, Esbjerg og Tønder kommuner også afsendere på brevet. I disse kommuner er op imod 15 procent af befolkningen beskæftiget inden for landbrugserhvervet eller sideerhverv.

Støtter Ruslandspakken

Før jul lancerede Landbrug & Fødevarer deres såkaldte Ruslandspakke med 10 tiltag som regeringen kan tage, for at hjælpe landbruget ud af krisen. Dengang blev tiltagene afvist af socialdemokraterne, blandt andet med den begrundelse, at regeringen allerede, i samarbejde med resten af EU-landene, har været med til at imødegå de virkninger, det russiske importforbud medfører.

Men det er slet ikke nok, mener de fem borgmestre, der støtter op om Ruslandspakken fra L&F.

- Der er altså tal på bordet, der tyder på, at en tredjedel af landbrugene kan risikere at lukke i løbet af to år, hvis der ikke sker noget drastisk, Så vi bliver simpelthen nødt til at råbe vagt i gevær i netop de landsdele, hvor vi kan se det på bundlinjen i forhold til den velfærd, vi godt kunne tænke os at levere for hinanden siger Erik Buhl til DR Nyhederne.

Upolitisk

De frem brevskrivende borgmestre er alle fra Venstre. Men det har ifølge Erik Buhl ikke noget med sagen at gøre: - Det er upolitisk, det her. Det er simpelthen set i forhold til, at vi har et erhverv, der er i knibe, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er borgmestrenes håb, at de med deres brev kan får Dan Jørgensen til at gå i dialog med Landbrug & Fødevarer om, hvad man kan gøre for at hjælpe landbrug og erhverv i området.