Landbrug & Fødevarer har i et seks sider langt brev til Folketingets Fødevareudvalg peget på behovet for en "Ruslandspakke" med henvisning til, at Danmark er langt hårdere ramt af krisen i Rusland, end de fleste havde troet muligt for bare et halvt år siden.
- Særligt fødevareerhvervet er endt som ufrivillige ofre i en politisk krise, den er uden ansvar for, skriver L&F blandt andet og peger på behovet for en akutpakke:
- Salgspriserne på en række af Danmarks vigtigste eksportprodukter som mælk, svinekød og korn er faldet kraftigt. Årsagen er blandt andet Ruslands importforbud mod fødevarer fra EU, som har bidraget til at oversvømme det europæiske marked med produkterne. Det har fået prisen på svinekød til at falde med over 10 procent i 2014, mens mælkeprisen er faldet med godt 23 procent, forklarer L&F
Høj gæld og underskud
Ifølge L&F befinder næsten 1.700 landbrug sig i alvorlige økonomiske vanskeligheder, idet de både har høj gæld og kører med underskud. Det svarer til cirka 15 procent af de danske heltidsbedrifter. Heraf er cirka 950 landbrug i akutte økonomiske vanskeligheder:
- De kæmper for overlevelse og befinder sig i overhængende fare for at blive tvunget til at dreje nøglen om. De udgør 8,5 procent af de danske heltidsbedrifter, hedder det videre i henvendelsen.
Der henvises også til, at slagterierne indtil nu alene har mistet 740 arbejdspladser i 2014. Det svarer til over to fyringer om dagen eller en fyring hver 10. time.
- Ruslandskrisen slog bunden ud af slagteriet i Fjerritslev som måtte lukke. 4.500 personer i landbruget, fødevareerhvervet og tilknyttede erhverv er i farezonen for at blive fyret, hvis priserne på landbrugets produkter holder sig på et lavt niveau, og produktionen falder, fortsætter L&F.
Produktion tilpasses
Fortsætter de nuværende lave markedspriser, vil produktionen ifølge L&F på længere sigt tilpasse sig de nye markedsforhold. Det forventes at føre til et stort fald i de producerede mængder og et fald i eksporten med op til cirka 8 milliarder kroner.
Når mælkeprisen falder med blot 20 øre pr. kilo mælk, stiger gruppen af landbrug i alvorlige økonomiske vanskeligheder fra 1.700 til cirka 2.200. I så fald kommer hvert femte landbrug i farezonen.
Der er stor forskel på, hvor godt de enkelte landbrug klarer sig. En række landbrug er så stærke, at de selv i en situation med faldende salgspriser kan sikre gode økonomiske resultater. Den aktuelle tro på bedre økonomiske udsigter er dog lille i landbruget:
- Det seneste Landbrugsbarometer, der spørger 18.000 landmænd om deres forventninger til det kommende halvår, viser for første gang samlede negative forventninger. Det er især forventninger til fremtidige investeringer og driftsresultatet, som trækker ned. Svineproducenterne oplever de mest negative fremtidsudsigter. Dermed er der sket et kraftigt skifte fra den seneste måling i første halvår i 2014, som viste stærke positive forventninger. En situation som for størstedelens vedkommende kan tilskrives det russiske importforbud, påpeger L&F.
10 gode forslag
Den seneste indkomstprognose fra Seges viser et driftsresultat på 324.000 kroner i 2014, og et negativt resultat i 2015 på godt 100.000 kroner for en gennemsnitlig heltidsbedrift. Det er en nedgang fra 731.000 kroner i 2013 og næsten 800.000 kroner i 2012.
Kvægbedrifterne står til et underskud på i gennemsnit 260.000 kroner i 2015. Det er en nedjustering på et par hundrede tusinde siden forrige prognose.
Landbrug og Fødevarer opfordrer til at samarbejde om en akutpakke for det danske fødevareerhverv, så der hurtigst muligt dæmmes op for det truende tab af arbejdspladser. Det kan ske ved at opfylde en ønskeliste på 10 punkter:
- Totalstop for nye byrder. Nye politiske initiativer, der pålægger erhvervet økonomiske byrder, hvor regningen sendes til fødevaresektoren, vil koste arbejdspladser, eksport og få flere til at bukke under.
- Stop dyr og bureaukratisk lovgivning på mælk og oksekød. Lov om hold af malkekvæg rummer så overvældende detaljerede krav til indretningen af stalde, at det vil tvinge mange mælkeproducenter til at nedbringe produktionen eller lukke.
- Der etableres en ny investeringsordning, enten i regi af Vækstfonden eller Landbrugets Finansieringsbank, som skal være med til at løse finansieringsudfordringerne i landbruget og ikke mindst i husdyrproduktionen.
- Spar penge på kunstgødning og bortkørsel af dyregødning. Der skal være lige så mange slagtegrise pr. hektar jord som i vores EU-nabolande. Vi vil opfordre Regeringen til at matche det danske harmonikrav for slagtegrise på 1,4 dyreenheder pr. hektar jord med EU-niveauet på 1,7 dyreenheder. Dermed kan et svinelandbrug få lov til at sprede mere gødning fra dyrene ud på egne marker og undgå store udgifter til at køre dyregødning bort og indkøbe kunstgødning.
- Udnyt kapaciteten i eksisterende staldanlæg fuldt ud. Det skal være muligt at opdrætte flere dyr indenfor samme miljøtilladelse uden at udarbejde en VVM- redegørelse.
- Rul overimplementerede EU-regler tilbage. Regeringen opfordres til at sætte alle kræfter ind på at færdiggøre det lovede nabotjek. Det vil give overblik over, hvilke regler, der er overimplementeret i forhold til resten af EU.
- Tyvstart målrettet miljøregulering. L&F foreslår, den målrettede regulering tyvstartes ved at give mulighed for at gøde mere under kontrollerede forhold fra 2015. Det vil øge udbyttet, og forbedre kvaliteten af kornet markant, og nedbringe behovet for at importere udenlandsk soja.
- Moderniseringstilskud til staldanlæg med hurtig miljøgodkendelse. Med et moderniseringstilskud billiggøres investeringerne i staldanlæg, og dermed bliver driftsomkostningerne mindre. Forslaget kombineres med en tidsfrist for kommunernes miljøgodkendelser på 2½ måned, så der ikke er ventetid på at modernisere landbrugsbedrifter.
- Pres hårdere på for EU-hjælp til oplagring af svinekød. En privat oplagringsordning er et kendt instrument, som kan tage trykket af overskuddet på markederne, og lægge en dæmper på de faldende kødpriser til markedet retter sig.
- Giv hurtig hjælp til at åbne nye eksportmarkeder. Større prioritering af eksportfremstød, og forhandling af eksportcertifikater, til nye markeder i Asien, Afrika og Sydamerika kan bidrage til at skabe alternative afsætningsmarkeder.
