Abonnementsartikel

Et stort projekt på tværs af mange sektorer undersøger, om randzonen kan tænkes og anlægges smartere.

BufferTech er et stort forskningsprojekt, der løber over fire år, og forventningen er, at der i 2018 ligger resultater, som kan påvise, hvordan randzoneproblematikken kan løses meget mere optimalt end i dag.

BufferTech består af en række "arbejdspakker", som blandt andet forsker i fjernelse af næringsstoffer ved høst af biomasse og anvendelse til for eksempel biogasproduktion, udvikling af biodiversitet i randzonen og dens evne til at tilbageholde jord og fosfor fra overfladisk afstrømning på marken, samt tilbageholdelse af vand og omsætning af kvælstof og filtrering af fosfor i konstruerede randzoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der mangler generelt viden om randzonernes virkning, og vi undersøger, hvordan potentialet i randzonerne kan udnyttes ved at udlægge dem mere intelligent. Der er stor forskel på, hvordan randzoners bredde optimalt skal være, og deres pleje og indretning for eksempel med en konstrueret randzone, i forhold til om marken ned til vandløbet hælder, hvad markens jordtype er osv. Målsætningen er at udvikle et værktøj, der kan anvendes af blandt andet kommuner og konsulenter til at rådgive om, hvordan landmanden kan anvende randzonen bedre end i dag, hvor det er et stykke braklagt mark, der ikke alle steder optimalt mindsker næringsstofudledningen til vandløbene, fortæller Brian Kronvang, professor ved Aarhus Universitet.

Projektet er et samarbejde mellem en lang række parter. Ud over Aarhus Universitet deltager Københavns og Syddansk Universitet, universitetspartnere fra Belgien og Skotland, og virksomhederne Orbicon og Arwos, Sønderjysk og Vestjysk Landboforening og Seges.

Forskelligheder bliver styrken

Orbicon er én af virksomhederne i projektet, og de har været en slags praktisk gris. De har stået for design af grøften - eller den konstruerede "intelligent" etablerede randzone.

- Vi har formuleret forskernes principper til et fysisk anlæg. Der skulle være en beplantet og en ikke-beplantet del og mulighed for prøvetagning. Det var nødvendigt at finde marker med tilstrækkelig hældning, og derudover ville vi gerne undgå at ændre for meget i drænene, fortæller Peter Linde, ingeniør og tilsynsførende hos Orbicon.

Der er anlagt to grøfter for at sikre flere testresultater. De er 12 meter brede og 35 meter lange, men hvis beplantningen viser sig effektiv, behøver grøften ikke at være så bred.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som vi ser det, er det en genial løsning, hvis det kommer til at spille. Det er meget lidt areal, landmanden skal afgive for at få større gevinst ud af de øvrige arealer. Det er en billig løsning, og vedligeholdelsen relativt lav. Derudover kommer selvfølgelig miljøgevinsten ved det, siger Peter Linde.

Peter Lindes kollega, Peter Nielsen, har fra Orbicons side haft det overordnede ansvar for projektet, og ud over projektets store potentiale, ser han også en fordel i, at samarbejde er forankret på tværs af mange sektorer.

- Det er udfordrende, fordi mange kulturer mødes, men det er med til at udfordre os, at vi skal omsætte forskningsideerne til et konkret anlæg. Den anden vej rundt er vores tilgang med til at sikre, at det også er et projekt, der kan implementeres i virkeligheden, siger Peter Nielsen.

Derudover har det været afgørende at have landmændene med fra start, derfor bliver der også afholdt lokale informations­møder for projektets interessenter, mens projektet er i gang.

- Det sikrer lokal inddragelse, og eventuel modstanden mod projektet bliver på den måde minimeret. Vi får muligheder for at fortælle om perspektiverne og høre brugernes synspunkter. Derudover har vi en styregruppe, som også sikrer indspark fra nationalt niveau, blandt andet via Landbrug og Fødevarer, FødevareErhverv, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, lokale landbrugsrådgivningscentre og kommuner, understreger Brian Kronvang, professor ved Aarhus Universitet.