Abonnementsartikel

På Landlyst i Farsø har man i flere år tilsat ammoniumchlorid til minkfoderet, og det har været en succes.

Dannelse af blæresten kan især blandt de store hanhvalpe betyde døde dyr. Derfor har Arne og Lone Puggaard, der sammen med en af deres sønner Mark Puggaard driver minkfarmen Landlyst i Farsø, i flere år tilsat ammoniumchlorid til minkfoderet i starten af vækstperioden.

Det har været en succes, fortæller Arne Puggaard, der siden 2004 har drevet Landlyst Minkfarm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ammoniumchloriden, der er produceret af Vitfoss og bliver forhandlet af DLG, bliver købt i flydende form og blandet i foderet.

- Vores oplevelse med flydende ammoniumchlorid er god og vi vil også forsætte med at bruge det, siger Arne Puggaard.

Nogle fodercentraler tilsætter selv ammoniumchlorid til foderet, men det gør de ikke der, hvor Arne og Lone Puggaard får deres foder fra.

Desuden har det nogle fordele selv at kunne tilsætte den flydende ammoniumchlorid, som de modtager i en palletank.

- Det er bedst at komme det i selv, fordi så kommer det i lige inden, minkene skal spise foderet, og så når det ikke at få en afsmag, siger Lone Puggaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det med smagen er vigtigt, fortæller Arne Puggaard.

- Det må ikke give afsmag i foderet, for ligesom os mennesker, så gider minkene ikke spise noget, der smager dårligt.

På Landlyst bruger de tre liter ammoniumchlorid per tons foder. Modsat ammoniumchlorid i pulverform er det let at blande.

- Det findes også som pulver, men det er mere besværligt først at skulle blande det op med vand, for det vil gerne bundfælde, og derefter så skulle blande det med foderet, siger Arne Puggaard.

Det er kun når hvalpene vokser, at der bliver tilsat flydende ammoniumchlorid. Derudover tilsætter man på Landlyst også Vitfoss? vitaminer til foderet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle siger, at vitaminerne bliver nedbrudt i foderet, fordi der er så meget syre i. Det er vist et holdningsspørgsmål, og vi tilsætter det altså, siger Arne Puggaard.

Mark, Lone og Arne Puggaard driver i dag Landlyst Minkfarm med 5.200 tæver.

Blæresten

Ifølge LVK Minkdyrlægerne i Hobro forekommer lidelsen med blæresten, når der dannes urin med en pH-værdi over 6,4.

Mistanke om død ved blæresten kan blive be- eller afkræftet ved at obducere et par dyr. Er der tale om blæresten vil denne både kunne mærkes og findes.

Som nævnt er det dog ikke uden udfordringer at tilsætte ammoniumchlorid til foderet, da det kan ændre smagen og derved give minkene mindre lyst til at spise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har minkenes urin en pH-værdi som er over 6,4 er der risiko for stendannelse, og så kan det være en god idé at tilsætte det.

LVK Minkdyrlægerne anbefaler at tilsætte ammoniumchlorid efter følgende strategi:

1. Der tilsættes 0,3 procent (0,35 procent) i fodret de første 8 dage.

2. Herefter fortsættes med 0,2 procent i foderet i 2-4 uger.

3. Der kan om nødvendigt startes op igen, hvis dødsfaldene fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er flere grunde til, at mink kan danne blæresten. Både fodringssammensætning, væskebalance og genetik spiller ind. Er foderets pH-værdi for høj kan der dannes sten. Jo flere kornprodukter og planteprotein jo højere pH-værdi.

Mink kan også være genetisk disponerede for at danne sten.