Generelt oplevede traktormarkedet i Sverige en nedgang på 5 procent i 2014, men for Valtra gik det lige modsat. Valtra gik frem med 15 traktorer, og sidder nu på 24,4 procent af det svenske marked. Det skriver Traktor.no.

John Deere sakker bagud

Mens Valtra gik frem med 15 traktorer, gik det tilbage med 52 traktorer for Valtras nærmeste konkurrent i Sverige, John Deere. Dermed er afstanden mellem de to konkurrenter øget, og 132 traktorer skiller nu Sveriges to største traktormærker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tæt podiekamp

Massey Ferguson sikrer sig den sidste svenske podieplads, men kun med et forspring på tre traktorer til New Holland, der med en beskeden tilbagegang på 11 traktorer alligevel øger sin markedsandel med 0,3 procent. På femtepladsen ligger Fendt, tæt efterfulgt af Case IH.