Abonnementsartikel

Michelin har præsenteret fremtidens dæk sammen med John Deere. XTweel er navnet og dækket er uden luft og består af ren gummi.

Ifølge John Deere og Michelin kan det nu være slut med luft i dækkene:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michelin har i en længere årrække arbejdet på Tweel-projektet som er en sammensætning af ordet dæk (Tire) og hjul (Weel). Michelin forklarer at årsagen ligger i, at selve "dækket" udgør hele hjulet, og der hverken er fælg eller dæk der kan skilles ad.

Hjulet er netop blevet præsenteret på en egentligt maskine i USA, og John Deere fortæller, at det foreløbigt kun er på en John Deere zero-turner plæneklipper, det nye hjul er monteret.

XTweel er blevet udviklet over 10 år, og har mange fordele, og ifølge John Deere er det også en af grundene til, at hjulet netop er monteret på en plæneklipper.

I følge John Deere kan det nye Michelin-hjul aldrig punktere, og netop plæneklipper, som tager sig af offentlige arealer er ofte udsat for glasskår og lignende, som med stor sandsynlighed kan resultere i et punkteret hjul.

Tre gange længere levetid

De nye XTweel giver med deres bløde gummi en jævn kørsel, og på plæneklipperen, som har hjulet monteret, oplyser John Deere, at der opnås en mere ensartet klippehøjde, da mange flere vibrationer og stød optages i XTweel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michelin oplyser, at levetiden på de nye XTweel er to til tre gange længere end normale dæk, og de pointerer kraftigt, at risikoen for at køre med for lidt luft i dæk, som efterfølgende ødelægger et dæk aldrig vil ske i XTweel.

Snart på biler

Indtil videre, så leveres dækket kun på småmaskiner som John Deeres zero-turner, men Michelin har allerede prøvet dækket af på skridstyret læssemaskiner med gode erfaringer.

De fortæller, at også her er der en langt højere stabilitet at hente i XTweel frem for standard dæk til skridlæssere.

Michelin har lavet direkte sammenligner med standard dæk, se forskellene i filmen her:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bridgestone leger med

En anden stor dæk leverandør, Bridgestone, arbejder også på udviklingen af de luftløse dæk, her er uviklingen dog rettet mod bilindustrien.

Bridgestone har allerede udført forsøg på et køretøj på 100 kg, med maksimal topfart på 6 kilometer i timen. Men allerede nu forlyder det, at Brigdestone udfører forsøg med et køretøj på 410 kg og en topfart på 60 kilometer i timen.

Hverken Bridgestone eller Michelin oplyser en cirka pris på de nye dæk-teknologier.