Abonnementsartikel

Har man en ejendom på landet med lidt jord omkring, kan man få meget ud af at investere i grøn vindenergi.

Der er flere grunde til at investere i en husstandsvind, især hvis man bor på landet og har lidt jord. Det oplyser Randers-virksomheden HS Wind, der har modtaget en nyhedsstjerne ved Agromeks kåring af årets nyheder for sin 25 kW Viking 25 husstandsmølle. Møllen har en navhøjde på 18 meter, og de tre vinger bestryger et areal på 133 kvadratmeter.

- En vindmølle producerer strøm døgnet rundt, året rundt - når det blæser, og det gør det næsten altid i Danmark - og kan sikre ejeren billig energi til opvarmning, lyder det fra Ulrich Høgenhaven, der er direktør i HS Wind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svingende energipriser

Han påpeger også, at husstandsvindmøllen gør sin ejer uafhængig af eksterne energileverancer. Den laver elektricitet, så længe vinden blæser, uanset hvad der ellers sker i verden. Og energiprisernes udsving får langt mindre betydning.

- For det tredje er det godt for miljøet - både det nære og det globale. En husstandsvindmølle kan levere energi til opvarmning i hus og stald og dermed erstatte fossile energikilder, forklarer Ulrich Høgenhaven og tilføjer:

- Vi har kun gode erfaringer med de møller, vi allerede har opstillet i Danmark, og alle er velkomne til at henvende sig til en af vores lokale forhandlere, som gerne hjælper med at formidle kontakt med nogle af de mølleejerne, som kan fortælle om egne erfaringer med husstandsvindmøller.

jf