Abonnementsartikel

De italienske producenter af Dieci-teleskoplæsserne har i form af Avant Danmark fundet sin nye importør med særlig fokus på landbrugssegmentet i Danmark.

Siden konkursen hos Scan-Agro har den italienske producent af Dieci-teleskoplæssere ledt efter en ny importør. Den er nu blevet fundet.

Vi har tidligere talt om, at det kunne være interessant med noget større maskinel at tilbyde kunderne, når minilæsserne helt naturligt ikke kan være med længere - f.eks. når der skal løftes flere ton op i over tre meter, siger Gert Jensen, indehaver af Avant Danmark Sjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans jyske modstykke siger:

- Det lød spændende og nogle af vores nuværende kunder har givet udtryk for, at teleskoplæsserne er en vigtig del af deres maskinpark, hvor Avanten er et godt supplement hertil. Derudover ville vi gerne se nærmere på fabrikken og maskinerne for at lære produkterne bedre at kende - det er jo en ny verden for os at skulle forhandle teleskoplæssere, selvom vi har været i maskinhandlerbranchen i over 30 år, siger Jørgen Jensen, Avant Danmark Jylland.

Gul og grøn

Besøgende til Avant Danmarks åbent hus-arrangement i Jylland den 12.-13. september bliver de første til at opleve de gule teleskoplæssere sammen med de grønne Avanter, da de italienske maskiner forventes at være på plads foran det store showroom i Låsby og klar til de nysgerriges rykind.

Også salgspersonalet er klar til at fortælle om de italienske læssers mange potentialer og anvendelighed hos landbruget.

På årets Agromek vil Avant Danmark fremvise både Avants minilæssere og Diecis teleskoplæssere.