Landbruget skal blive bedre til at hjælpe med at stå for jobtræning måske i form af flexjob. Det mener Sønderjysk Landboforening, der har indgået samarbejde med jobcentre.

- Landbruget er en stor del af erhvervslivet, og derfor er det vigtigt, at vi også tager et socialt ansvar og hjælper folk i gang, siger Johan Schmidt, bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening og medlem af erhvervsrådet i Haderslev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har været med til at tage initiativet til, at landbruget bliver bedre til at hjælpe medborgere.

- I forvejen er der mange landmænd, der har haft folk ansat på den måde, men det har været lidt mere tilfældigt, hvordan det er foregået. Nu vil vi gerne have det organiseret til glæde for både os og Jobcentret, siger han i en pressemeddelelse.

Gode erfaringer

En af dem, som gennem en årrække haft mange medarbejdere i praktik og i flexjob, er kartoffelavler Carl Heiselberg. Han har været glad for de ansatte:

- Vi har mange gode erfaringer og oplevelser med især de unge mennesker, og det er vigtigt, vi hjælper dem, siger Carl Heiselberg.

Den 8. maj kl. 18.30 er der informationsaften, hvor der fra Jobcentrets side vil blive fortalt om de forskellige grupper af kategorier og de forskellige muligheder, der er for en landmand at hjælpe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller Jobcenter Haderslev om, men det gøres klart, at ideen ikke stoppes af kommunegrænser - alle kan være med.

- Jeg håber på stor opbakning, så vi kan hjælpe vores medborgere. Det kan ske ved dette samarbejde, hvor landmændene kan få en øget kompetence til at række en hjælpende hånd, siger Johan Schmidt.