Det er nemt at installere markedets mest avancerede autostyring fra Topcon, der også kan bruges til sektionskontrol, faste kørespor og meget mere på blandt andet Lexion 600- og 700-serie mejetærskerne.

Det fortæller Torben Thorsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er indehaver af Thorsen-Teknik, der importerer og sammen med en række maskinhandlere i hele Danmark forhandler og servicerer Topcon autostyring.

Han siger, at flere og flere indser, at RTK-autostyring rummer en masse fordele, som nærmest er umulige at undvære:

- Vi kan tilbyde en meget alsidig løsning, som kan skræddersys til de behov, man har, og det gælder alle mærker af selvkørende maskiner som traktorer, mejetærskere og sprøjter med flere.

Ifølge Torben Thorsen er det ret ukompliceret at installere Topcon System 350 udstyret på for eksempel Claas mejetærskerne i Lexion 600- og 700-serien.

- Vi skal kun trække nogle få ledninger inde i kabinen og skrue et beslag på taget af den, så er det klar. I kabinen bliver Topcon X30 skærmen monteret, og på taget bliver AGI-3 antennen klikket ned i beslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Begge dele kan nemt flyttes over til andre enheder på få minutter, så hele udstyret kan bruges til traktorer og andre maskiner, forklarer han.

Kan bruges til mange formål

Udover at give en mere effektiv udnyttelse af for eksempel brede skæreborde og dermed hele mejetærskerens kapacitet har Topcon System 350 også andre fordele.

- Mange lægger vægt på, at det ikke er nær så anstrengende at arbejde, og at de holder til flere timer på maskinerne uden problemer med træthed. Man kan også få sektionskontrol på sin sprøjte og præcis tildeling af handelsgødning i kiler, fortæller Torben Thorsen:

- Faktisk er det næsten kun fantasien, der sætter grænse for mulighederne, som kan skræddersys både ved levering og løbende, efterhånden som kravene udvikler sig, siger han.