- Vi har været vant til at regne med 32-33 hektar, når vi skulle så 30,3 hektar på grund af overlapninger.

Det fortæller Martin Mogensen fra Go-Gris I/S, der selv har 580 hektar og desuden sår på yderligere cirka 200 hektar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men sådan er det ikke mere. Nu passer det såede areal næsten med det, der står i EU-ansøgningen.

- Det betyder, at vi sparer tid, diesel, planteværn og udnytter vores gødning bedre, fastslår han.

Årsagen til den præcise såning er, at der er investeret i et Topcon System 350 RTK-anlæg med elrat fra Skanderborg Maskinforretning, der har Thorsen-Teknik som leverandør.

- Vi havde hørt en masse positivt om dette anlæg, og det en langt billigere løsning end den originale til vores John Deere 8430 traktor, siger Martin Mogensen.

Anlægget blev monteret den 21. juli, så det var klar til efterårssåningen, og det blev brugt på 550 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nemt at montere

RTK-anlægget fra Topcon med elrat kan monteres i alle typer traktorer, selvom de ikke er forberedt for autostyring.

Der monteres nemlig en elmotor på ratstammen. Styring sker således via rattet, der drejer rundt under kørslen gennem marken i forhold til den korrektion, der er nødvendig for at køre præcist. Elrattet er nemt at flytte mellem traktorer og andre selvkørende maskiner.

Udover elrattet medfølger en antenne til montering på traktorens tag og til kabinen en stor X30 12,1 tommer multitouch-skærm med højopløsningsgrafik, der er let at læse i solskin.

Skærmen har en 1,6 GHz-processor med hukommelse op til 32 GB, så opsamlede data kan gemmes og bruges til driftsledelsen.

Ifølge Martin Mogensen er anlægget er nemt at bruge uden at skulle være computernørd eller sidde med en instruktionsbog i venstre hånd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har slet ikke brugt instruktionsbogen for at køre med det, siger han.

Fra A til B

Selvom man umiddelbart skulle tro, at et bugseret redskab som en såmaskine kører lige bagefter traktoren, er det ikke nødvendigvis tilfældet.

- Vi fandt ud af, at vores såmaskine kører lidt ude til den ene side, og det var vi nødt til at korrigere for, siger Martin Mogensen og tilføjer, at det er nemt at starte på en ny mark.

- Normalt starter vi langs det skel, der er mest lige. Selvom skellet ser lige ud, kan systemet lave en A til B linje, der er kurvet, så der er fri passage til sprøjten ude i kanten af marken. Det giver automatisk samme, kurvede kørelinjer henover marken, fortæller Martin Mogensen.

Hos Go-Gris I/S har sprøjten en arbejdsbredde på 20 meter. Det vil sige, at sprøjtesporet er placeret i tredje træk fra skellet og herefter i hvert femte træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I fjerde træk kan der eventuelt laves et nyt punkt A i den ene ende og et nyt punkt B i den anden ende for at få helt lige linjer i marken. Herefter er der automatisk lige kørelinjer til resten af marken.

Man kan hele tiden vælge et tilfældigt spor at køre i, hvis man vil.

- Men det giver selvfølgelig problemer med placering af sprøjtesporene, som placeres af såmaskinens computer, hvis man ikke kører fra en side af, siger han.

Kan køre uden dagslys

Tidligere har Martin Mogensen holdt fast i, at såarbejde skulle ske i dagslys.

- Det er ikke til at så ordentligt og lige, når man ikke har ordentligt lys, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men med Topcon-anlægget har han erfaret, at det også er muligt at køre i mørke og lave et godt såarbejde.

- Det har vi gjort her i 2012, og vi nåede derfor at blive færdige med at så, før al regnen kom og forsinkede det hele, fortæller han.

Med et RTK-anlæg er der en teoretisk præcision på plus/minus 2,5 centimeter. Desuden vil man altid kunne finde tilbage til et bestemt punkt i marken - de "flyder" ikke over tid.

- Det er vigtigt at have denne nøjagtighed og at kunne lave samme kørespor fra år til år, siger Martin Mogensen.

På anlægget hos Go-Gris I/S kommer RTK-signalet fra mobilnettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis det ikke er muligt med mobilt RTK-signal, kan man bruge en basestation, siger Martin Mogensen.