Politi, brandfolk og dyrlæger har i eftermiddags forsøgt at redde en svinebesætning på Kondrup Vestergård ved Havndal tæt på Randers. Ifølge bt.dk er 400 dyr døde.

- Det brænder stadig lidt deroppe, men ellers er der styr på det, fortæller Jesper Drejer, vagtchef hos Østjyllands Politi til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge samme avis har redningsfolk også været travlt beskæftiget med en gårdbrand på Djursland, hvor det lykkedes at redde 150 svin ud fra staldbygningerne. Ingen personer er kommet til skade.