Lyt til artiklen:

Nordjysk gårdbrand: Kvier blev reddet ud

00:00
Hastighed: ???x
00:55

Lørdag aften kort før klokken 21 fik Nordjyllands Beredskab en melding om, at der var udbrudt brand i et maskinhus på Grishøjgårdsvej ved Brønderslev. Det fortæller Nordjyske.dk, der havde en fotograf på stedet.

Lige ved siden af maskinhuset var en stald med kvier, og de blev hurtigt reddet ud og bragt i sikkerhed under åben himmel på en mark i nærheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De bliver tilset af en dyrlæge, og var truet af både branden og røgen, for der var røg i den lade, de stod i. Branden er opstået i en halmlade, hvori der også er en traktor og en mejetærsker, fortæller Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab til Nordjyske.

Resultatet af slukningsarbejdet blev, at størstedelen af maskinhuset blev reddet fra flammerne. Maskinerne i laden blev ramt og den ene gavl blev ødelagt.

Årsagen til branden er endnu ukendt.