Der er stadig et stykke til målstregen i det maratonløb mod en fælles holdning til EU’s landbrugsreform, som landbrugsministrene indledte i går.
Det erkender manden i chefstolen under de igangværende forhandlinger i Bruxelles om landbrugsreformen, den irske landbrugsminister Simon Coveney, der gearer op til en lang nat.
Tre ting skiller
Han forklarer, at der er tre ting, som særligt skiller tropperne. Udfasning af sukkerkvoterne, støtte koblet til produktionen af visse fødevarer og den såkaldte greening, der gør 30 procent af støtten afhængig af, at de europæiske landmænd lever op til en række miljøkrav.
Ifølge Coveney er sukkerkvoterne det sværeste emne på bordet. Efter planen skal de udfases i 2015. Men en stor gruppe lande forlanger kvoteregimet forlænget langt ud i fremtiden. I den seneste kompromistekst er kvoterne blevet forlænget til 2017, men hvor den ender, er endnu helt uvist.
Fra syv til fem procent
Under de grønne krav til landbruget diskuteres særligt de såkaldte økologiske fokusområder, der i EU-Kommissions oprindelige forslag tog syv procent af en bedrift ud af produktion. Som det ser ud nu, vil ministrene sænke det mål til fem procent indtil videre, samtidig med at dele af målet vil kunne opnås på regionalt niveau, så man ”freder” større sammenhængende arealer i stedet for på de enkelte bedrifter.
Men heller ikke det er endeligt på plads. Samtidig skændes ministrene om, hvad det skal koste, hvis en landmand slet ikke vil leve op til greening-kravene.
30 procent forsvinder
EU-Kommissionen ser gerne, at man på sigt helt kan fratage en landmand støtten, hvis han ikke makker ret. Her er ministrene noget mere venligt indstillede og vil på nuværende tidspunkt ”kun” fratage ham de 30 procent, plus en yderligere straf på op til 25 procent af det beløb, hvilket giver en maksimal reduktion af støtten på 37,5 procent.
- Der skal være en konsekvens af ikke at overholde greening-kravene, understreger Simon Coveney.
For eller imod støtte
Han ser også stadig en meget stor splittelse på spørgsmålet om den såkaldte koblede støtte, der gør tilskud afhængig af produktion. I Danmark gælder det kun de såkaldte handyrpræmier, men mange lande ønsker at øge muligheden for at støtte produktion til flere sektorer og med mulighed for at give flere penge.
- Vi har diametralt modsatte holdninger mellem fortalerne for det frie marked, der helt vil af med støtten og dem, der vil have den øget, siger Coveney.
Fra dansk side er holdningen, at der tegner sig et kompromis, der er til at leve med. Først og fremmest er man her lettet over, at en idé om at udjævne støtte i landene, så alle får det samme pr. hektar, er tonet drastisk ned.
Det ville have haft store konsekvenser for de trængte danske mælkebønder, som i dag får en meget højere betaling end for eksempel svine- og planteproducenter.
Dansk glæde
Der er også glæde over, at randzoner og miljøafgrøder kommer til at kunne tælles med i de såkaldte økologiske fokusområder, og at det bliver muligt for landmænd at få kompensation én gang for alle for miljøtiltag under landdistriktsstøtten, som der før skulle ansøges om hvert eneste år. Den irske landbrugsminister advarer dog mod at glæde sig for tidligt.
- Det hele kan stadig nå at falde fra hinanden, siger Simon Coveney.
