Abonnementsartikel

Fødevareministeren er lettet over, at EU's ministre freder danske mælkebønder for ekstra reduktion i støtten efter maratonforhandlinger i Bruxelles om den næste landbrugsreform.

Efter to lange dages intensive forhandlinger nåede de europæiske landbrugsministre sent tirsdag aften til enighed om en fælles holdning til den næste syv-årige landbrugspolitik. Kun Slovenien og Slovakiet kan ikke bakke op.

Dermed er den sidste hurdle ryddet af vejen for, at ministre og EU-parlamentarikere nu kan krydse klinger i det sidste slag i den årelange strid om EU’s landbrugspolitik efter 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjælp til mælkebønder

Ud af de mange forslag i de fire mastodontforordninger, der udgør hele grundlaget for den fælles landbrugspolitik, hæfter den danske fødevareminister sig ved, at et krav om en mere ens hektarstøtte i landene er blevet gjort mere fleksibel.

Det betyder, at de i forvejen pressede danske mælkebønder kan skånes for en ekstrastor reduktion i deres støtte.

Intern omfordeling

- Der er faldet en meget tung sten fra mit hjerte, nu hvor vi er landet på en aftale, hvor fordelingen mellem landmænd holder sig under to procent. Det sikrer eksistensgrundlaget for de danske mælkeproducenter. Det er en udfordring, jeg har været meget opmærksom på under hele forhandlingsforløbet, siger Mette Gjerskov (S).

Men EU’s landbrugskommissær Dacian Ciolos gør klart, at han ikke har opgivet håbet om at få forskellen i betalingerne ned. Han vil under de kommende forhandlinger med parlamentet insistere på, at landene i det mindste sætter en nedre grænse for, hvor stor forskellen må være i støtten for to landmænd i det samme land.

- Den interne omfordeling er ikke tilstrækkelig. Kommissionen kan ikke acceptere, at der ikke er en minimumsomfordeling, siger Dacian Ciolos. Han er dog glad for, at ministrene bakker op om reformens største nytænkning, den såkaldte greening, der fremover vil gøre 30 procent af støtten betinget af, at landmændene lever oppe til en række miljøkrav. Samtidig vil de sætte straffen for at ignorere de grønne krav, så den enkelte landmand kan tabe helt op til 37,5 procent af sin direkte støtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lempelserne

Ministrene vil dog lempe det oprindelige forslag på flere måder. Blandt andet nedsætter de et mål om at gøre syv procent af hver enkelt bedrift til et såkaldt miljøfokusområde til fem procent indtil 2018, hvor modellen tages op til revurdering. Her af vil halvdelen af målet kunne opnås på regionalt eller kollektivt niveau, så landmænd kan gå sammen om at ”frede” større, sammenhængende stykker jord, i stedet for at skulle finde hele arealet hjemme på bedriften.

Randzoner og miljøafgrøder vil også kunne tælles med som miljøfokusområder.

Sukkerkvoter til 2017

Ministeren er mindre glad for, at hendes kolleger vil forlænge EU’s sukkerkvotesystem med to år til 2017. Hun er heller ikke vild med, at muligheden for at give mere produktionsstøtte øges, så medlemslandene kan vælge at give op til syv procent af den direkte støtte som produktionspræmier til landmænd i de "gamle" EU-lande og 12 procent af støtten i de nye.

Det er et brud med forsøget på at afkoble støtten fra produktionsmængden for at undgå tidligere tiders mælkesøer og smørbjerge.

- Jeg havde gerne set en fortsættelse af den markedsorientering, der har været en rød tråd i reformeringen af landbrugspolitikken de seneste mange år. Det er beklageligvis ikke lykkedes, siger Mette Gjerskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhandlingskalenderen

Planen er, at forhandlerne for ministrene og parlamentarikerne skal finde en aftale inden udgangen af juni, så de europæiske landmænd kan få endelighed vished for, hvilke regler de skal følge fra næste år. Inden da følger en intens forhandlingskalender mellem råd og parlament, der skal mødes flere gange om ugen over de næste måneder for få de sidste detaljer på plads.

- Nu kan vi træde ind i den sidste fase, understregede EU’s landbrugskommissær Dacian Ciolos.