Med seks uger tilbage af det indeværende kvoteår ser det ud til, at 435 mælkeproducenter skal dele en samlet superafgift på 49,2 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 113.000 kroner pr. leverandør. Det viser foreløbige tal fra Danske Mejeriers Mælkeudvalg, som har opgjort leverancerne frem til og med uge syv i år.

Landets afgiftspligtige mængde ligger ind til videre på knap 24 millioner kg, og det svarer til en udnyttelse på 100,56 procent af den samlede landekvote inklusive frimængden. Den enkelte producent kan ind til videre overskride sin egen kvote med 9,25 procent, før der skal betales afgift, men den tilladte overskridelse ligger først fast ved kvoteårest afslutning den 31. marts 2013.