Agerskov Hallen er rammen om et politisk stormøde om radzonerne. 

- I Sønderjysk Landboforening er vi utilfredse med den politiske debat om vandmiljøet og randzonerne. Nu vil vi have facts på bordet, skriver landboforeningen i invitationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftenen byder på fem programpunkter:

"Nu skal sandheden frem" hedder oplægget fra Sønderjysk Landboforenings formand, Christian Lund.

"10 meter randzone med offentlig adgang - er det tyveri eller borgerpligt?" Sådan lyder spørgsmålet til partneradvokat Håkon Djurhuus, Bech-Bruun, Købehavn.

"Sandheden om næringsstofferne: Virker randzonerne reelt, eller er der andre virkemidler?" Det svarer chefkonsulent fra Videncentret for Landbrug Leif Knudsen på.

"Fuld kompensation - med egne penge. Er vi ikke et erhverv til grin for regeringen?" Sådan lyder oplægget til Henrik Frandsen, viceformand i L&F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endelig er der mulighed for at møde den nye administrerende direktør i L&F, Søren Gade. Han skal svare på spørgsmålet "Hvad vil en tidligere forsvarsminister gøre for at forsvare landbrugets interesser, herunder retten til de 50.000 hektar randzone".

Der er desuden lagt op til debat. Mødet foregår onsdag den 23. maj klokken 19.00-22.00 i Agerskov Hallen.