Når danske landmænd fra den 1. september i år skal stoppe med at dyrke 50.000 hektar landbrugsjord langs vandløb og søer - et område næsten på størrelse med Bornholm - ender en stor del af regningen hos landbruget. 

Det står klart, efter at fødevareminister Mette Gjerskov meldte ud, at hun vil skære en fjerdedel af den oprindelige kompensation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det her er endnu et meget dårligt kapitel til randzonernes problemfyldte historie. Det er urimeligt, at vi står i en situation, hvor vi bliver pålagt endnu et dyrt miljøtiltag, vel at mærke uden den store effekt på miljøet, som den enkelte landmand kan se frem til at betale en stor del af regningen for, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Henrik Frandsen.

Kun lille effekt

Henrik Frandsen peger blandt andet på, at forskere fra DMU i et høringssvar til randzoneloven har indvendt, at de i deres forskning har konstateret, at randzonerne kun har omkring en sjettedel af den effekt, som politikerne oprindeligt forventede.

- Det stiller et meget stort spørgsmålstegn ved randzonerne. Vi vil gerne være med til at gøre en indsats for miljøet i Danmark. Det kræver dog, at vi vælger intelligente virkemidler og målrettede indsatser, så det reelt batter noget for miljøet og ikke går ud over et helt erhvervs økonomi, siger Henrik Frandsen.

Oprindeligt var puljen til kompensation for de 50.000 hektar på 138 millioner kroner, men med ministerens seneste beskæring er den nu på 96 millioner kroner. Men årlig kompensation er en dårlig lappeløsning, og viceformand Henrik Frandsen så hellere, at staten en gang for alle erstattede lodsejerne for det værditab, som randzonerne påfører dem.

- Kompensation har det med at forsvinde over tid. Det nuværende eksempel viser i sig selv, at der bare inden for et år er skåret i det, vi skulle dække tabet med, siger Henrik Frandsen og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landmændene har købt jorden med en forventning om at kunne dyrke den, og derfor er det problematisk, når dyrkningsmulighederne bliver taget fra landmanden. Den kompensation, som gives, er så lille, at den reelt ikke opvejer tabet. Det ville være meget mere reelt, hvis staten en gang for alle erstattede værditabet. Så kunne landmændene bruge de penge til nye investeringer, siger Henrik Frandsen.