Fra alle kanter af landbruget lyder der skarp kritik af Fødevareminister Mette Gjerskovs randzonelov. Landets lokale landboformænd er i dag samlet på Axelborg og skærper nu Landbrug & Fødevarers kritik af randzoneloven, der vil koste landmænd dyrt og arbejdspladser i fødevaresektoren.
- Landsformændene vender sig skarpt imod kravet, som der slet ikke er belæg for at rulle ud på et generelt plan. Der er ikke et fagligt grundlag for generelle randzoner. Derfor mener vi, at Natur- og Landbrugskommissionen bør undersøge det faglige grundlag for randzonerne, så det kan blive analyseret til bunds, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen.
Landmændenes største anke mod planerne er, at de bliver indført som generelle planer. Et faktum som fødevareminister Mette Gjerskov i dag beklager i dagspressen - men ikke desto mindre holder fast i.
- Som planerne ligger nu, vil man uden tvivl blive tvunget til at udlægge hundredvis af hektar randzoner, der reelt ikke har nogen positiv effekt for vandmiljøet. Indsatsen skal være meget mere målrettet, så vi ikke laver en lov, der koster alt for mange penge uden at have den ønskede effekt, lyder det fra Henrik Frandsen.
Lodsejerne skal have erstatning
På trods af at det er landmændene, der har købt og betalt jorden, så mister de altså retten til at dyrke ti meter brede zoner ned til vandløb og søer fra 1. september i år. Randzonekravet vil svække bankernes pantsikkerhed i landbrugsjorden, da danske landmænd mister 50.000 ha landbrugsjord. Det betyder mindre udbytte og færre dyr i stalden, og det vil så igen føre til færre ansatte i branchen.
- Det er simpelthen ikke en retsstat værdigt. Når regeringen gennemfører en lov så kaotisk som den her, så må man i det mindste erstatte landmandens tab. Vi taler om, at staten er ved at inddrage landbrugsjord for syv milliarder. Det er penge, som danske landmænd har betalt og nu bare må vinke farvel til. Jeg synes ikke det er rimeligt, understreger viceformand i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen.
Ud over det spinkle faglige grundlag, har der også været stor uklarhed over, præcis hvor randzonerne skal udlægges. For på trods af, at randzoner træder i kraft allerede første september i år, så er kortmaterialet fra Natur- og Erhvervsstyrelsen så mangelfuldt, at mange lodsejere slet ikke kan bruge det.
Det fik i sidste uge fødevareminister Mette Gjerskov til at give landmændene et såkaldt ”fjumreår”, hvor de ikke får bøder, med mindre de helt tydeligt har overtrådt randzonekravet.
”Fjumreåret” er dog langt fra tilstrækkeligt for Landbrug & Fødevarer, der vil have hele loven sparket til hjørne, til fagligheden er på plads. Blandt andet derfor forbereder Landbrug & Fødevarer i øjeblikket en stævning af statens vandplaner. I dette arbejde forventes det, at randzonekravet bliver et vigtigt punkt.
