Betegnelsen verandastald eller v-stald er ikke noget nyt begreb. Tværtimod så de første v-stalde dagens lys tilbage i 1993 og er sidenhen blevet udviklet og optimeret, så de i dag fremstår som særdeles velfungerende stalde.  

Og apropos lys, så er der masser af lys og luft i en v-stald, hvilket gør stalden en del anderledes end en traditionel stald at arbejde i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kjargaard Byg har overtaget Nyborg Huse

Det var tidligere Nyborg Huse, der stod for opførelsen af v-staldene, men pr. 1. januar 2011 blev firmaet opkøbt af Kjargaard Byg ved Sunds i Midtjylland, som siden august 2009 havde samarbejdet med Nyborg Huse.

- Vi har siden overtagelsen i 2011 opført tre v-stalde herhjemme og skal netop til at starte på vores tredje i Norge, fortæller direktør i Kjargaard Byg, Niels Willumsen.

- Vi ville gerne have haft gang i nogle flere, men som det ser ud lige nu, er det svært for folk at få tilladelse til at bygge nyt, fortsætter Niels Willumsen.

- Der er omkring 250 v-stalde herhjemme, og jeg kunne heller aldrig finde på at bygge anderledes, hvis jeg kunne undgå det, forklarer landmand Jens Erik Pust fra Give-egnen, der tidligere har været ansat som sælger i Nyborg Huse.

- Jeg er ellers oprindeligt kvægmand og troede aldrig, jeg skulle have grise, og havde egentlig mange fordomme mod svineproduktionen, men efter et par år at have arbejdet med det igennem Nyborg Huse fik jeg lyst til selv at have grise i en v-stald, og det har jeg ikke fortrudt siden, fortæller Jens Erik Pust, der i dag producerer 7.000 grise om året i hans to v-stalde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer torsdag den 3. maj.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.