Et nyt tiltag har gjort, at anlægget fra Infarm A/S er blevet betydeligt billigere i drift.

Det nye tiltag er en ny styring, der nedsætter tidsforbruget på hele forsuringsprocessen væsentligt, således at der spares en del el til anlægget. Samtidig kan den mere præcist beregne og måle syretilsætningen, så der også årligt er en besparelse på forbrug af syre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet med den nye styring er noget, salgs- og projektkonsulent Bo Rosborg har brugt rigtig mange timer på det seneste års tid.

- Hele manualen for den nye styring skulle oversættes og gøres forståelig for vores brugere af anlægget, og det er lykkedes rigtig godt, og vi glæder os til, at flere og flere overgår til den nye styring, for der er mange penge at spare. Der foreligger endnu ikke endelige data vedrørende et svineforsuringsanlæg, men de umiddelbare test og beregninger viser en reduktion på cirka 30 procent i strømforbruget og en mulig reduktion af syreforbruget, fortæller Bo Rosborg.

- Et af testanlæggene er gået fra at bruge over to timer om dagen på forsuring til kun at bruge omkring 40 minutter. Det giver en besparelse på omkring 15.000 kroner om året i strøm. Desuden er der også her en potentiel mulighed for en besparelse vedrørende syreforbruget, da den nye styring beregner meget mere præcist på historiske data, og derved opnås den mest optimale mængde syre, det er nødvendigt at tilsætte, siger Bo Rosborg.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer onsdag den 4. april.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.