Scantruck A/S i Skive lukkede sit åbent hus-arrangement, ScanMek 2012, lørdag klokken 17.15 med salget af maskine nummer 28. En ny Manitou teleskoplæsser.

I alt blev der solgt seks nye maskiner og 22 brugte. De fleste i rene handler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget overraskede over salgets størrelse. Men vi kunne mærke både fredag og lørdag, at folk ikke var kommet for at ose. Folk var derimod meget seriøse, positive og meget interesserede i at tale med vores sælgere, som har haft et par dage med hæsblæsende travlhed, sagde salgschef Henrik Kirketerp-Møller fra Scantruck.

Maskiner tiltrækker

Arrangementets trækplaster var Komatsu's nye gravemaskine PC240LC-10, som havde verdenspremiere. Derudover var der fuld fokus på Manitou's teleskoplæsser MT1840A og brugtcentret, som blev åbnet for et år siden.

- Vi har fået så flotte tilbagemeldinger fra folk på vores brugtcenter. De kan lide at gå rundt og kigge på de brugte maskiner og se vores brede udvalg. Vi har også en masse eksportkunder, der hyppigt besøger os, sagde Henrik Kirketerp-Møller.

Alt i alt fik ScanMek besøg af godt 2500 mennesker, heriblandt kunder fra Grønland, Færøerne, Sverige, Polen og Tyskland.

- Vores kunder fra industri, maskinstationer, materieludlejning, entreprenører, byggeri og landbrug kan lide at møde hinanden og snakke forretning og maskiner, fortalte Henrik Kirketerp-Møller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klik her og se et billedgalleri fra ScanMek 2012 på vores søstersite, MaskinTeknik.dk.