Maskinbladet, Canada

Danske Kongskilde var med, da Canadas største dyrskue løb af stabelen i den forløbne uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kongkilde har været repræsenteret i Canada siden 1966 og har en markedsandel på jordbehandlingsmaskiner på fem til 10 procent i Ontario-staten. Der er her, jorden kræver behandling, som det kendes fra Danmark, mens der sker en meget begrænset jordbehandling i staterne længere vestpå, oplyser Kongskildes repræsentant på standen.

Jordbehandlingsmaskinerne er delvist produceret i Canada. Selve rammerne på harverne produceres lokalt, mens harvetænderne kommer fra Sorø-fabrikken.

Ud over jordbehandlingsmaskiner præsenterede Kongskilde også sit udstyr inden for kornbehandling.

Her er markedsandelen under fem procent erkender Kongskilde-repræsentanten og henviser til, at netop dette marked er stærkt konkurrencepræget. Men han pointerer samtidig, at trods det, at Kongskilde ikke kan være med prismæssigt, har man et pænt salg, fordi Kongskilde har et godt renommé blandt de canadiske landmænd.