Det konkursramte gods Tvilumgård, der ligger i Fårvang nord for Silkeborg, har fået en ny ejer, skriver Midtjyllands Avis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køberen er en lokal landmand, oplyser kurator i sagen, advokat Jens Paulsen fra advokatfirmaet Dahl i Herning. Han vil dog ikke ud med hverken køberens navn eller handlens pris, men nøjes med at betegne prisen som "fornuftig".

Ifølge Midtjyllands Avis lader det til, at den nye ejer ikke regner med at bo på Tvilumgård. For på hjemmesiden Boligportal.dk søges der efter en lejer til godsets 300 kvm store hovedbygning. Lejemålet kan overtages snarest, og huslejen for boligen med udsigt tilhørende park udgør 17.000 kroner om måneden.

Prisen sænket markant

Herregården ved Tvilum blev i marts overtaget af Aarhus Lokalbank, der ifølge dagbladet Børsen har haft op mod 75 millioner kroner i klemme hos den daværende ejer, landmanden Jørgen Zacher Sørensen.

Banken har forsøgt at sælge ejendommen for netop 75 millioner, men måtte opgive og sende den til konkurs for cirka en måned siden. Tvilumgård bev sat til salg allerede i 2009 - dengang for 125 millioner kroner.