De fem kandidater til formandsposterne i Landbrug & Fødevarer kan se frem til et talstærkt publikum, idet mødelokalet på LandbrugMidtØst i Viborg vil blive fyldt til bristepunktetved i aften.

Direktionssekretær Lene Havtorn, LMO, er glad over den store tilslutning og håber samtidigt, at der kan skaffes plads til alle, der ønsker at overvære mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har plads til 180 gæster, men vi finder en løsning, hvis det viser sig, at der kommer flere, siger hun.

Også medierne har vist stor interesse for debatmødet. Udover Maskinbladets direkte transmission har også TV2 meddelt, at stationen vil sende direkte fra mødet, der begynder klokken syv i aften.Derudover er både andre landbrugsmedier og den lokale presse repræsenteret.

De to kandidater til formandsposten er henholdsvis Niels Jørgen Pedersen, fungerende formand for Landbrug & Fødevarer og Martin Merrild, tidligere formand for Landboforeningerne i Ringkøbing Amt.

Kandidaterne til næstformandsposten er Finn Pedersen, formand for Østjysk Landboforening , Henrik Frandsen, formand for Sønderjysk Landboforening og Asger Christensen, formand for Kolding Herreds Landboforening

Se udsendelsen på www.maskinbladet.tv