Hveden ser ud til at have det godt her i midten af april. Anders Rosén mener, at den korte periode med smeltende sne i januar reddede afgrøden fra sneskimmmel, idet det blev koldt nok til at danne frost, inden den nye sne faldt.

Hveden fik sin første tildeling af gødning den 10. april - dels fik den tidlige hvede, der blev sået i slutningen af marts, dels den hvede, der blev sået i oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I midten af maj skal afgrøden tildeles den anden halvdel. Om der senere skal tildeles yderligere en gang afhænger af, om prisdifferencen ændrer sig mellem brød- og foderhvede.

- Sidst jeg kiggede, var det ikke stor nok forskel til at det er umagen værd at investere i ekstra gødning for at sikre kvaliteten af brødhveden, siger Anders Rosén. Den gang gav Lantmännen 1,38 pr. kg i terminspris og 1,33 for hvede til foder.

Af de omkring 1.200 ton hvede, han producerer, bruges de 300 ton til hønsefoder, og indtil videre har han solgt 200 ton hvede til fremstilling af ethanol til 1,41 pr. kg.

Anders Rosén venter endnu et stykke tid med resten af kornsalget.

- Lige nu er det vanskeligt at vurdere, hvad vej priserne går, siger han. For eksempel har nogle i Rusland talt om, at der skal sælges ud af lagrene, mens andre mener, at lagrene er tomme. Det er svært at vide, hvad der sker med priserne, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skræddersyet kontrol

Sidste efterår kørte han ukrudtsbekæmpelse i hvede efter raps, mens der i resten af hveden kun behandles efter behov om foråret.

Op til sæsonen plejer Anders Rosén at lave en foreløbig sprøjteplan sammen med sin kemi-leverandør ud fra tidligere erfaringer med ukrudt plus gåture i markerne. Efter en markvandring sammen med en planterådgiver udarbejdes så den endelige plan med en sidste kontrol af, hvilken type ukrudt, der rent faktisk findes i marken i det pågældende år.

- Det er ikke sikkert, at det, jeg har købt hjem i løbet af vinteren, er det, der skal bruges. Men det ser vi, når vi har været igennem markerne. Der giver jo ikke mening at sprøjte mod burresnerre, hvis der ikke findes noget.

Sidste efterår behandlede han hvede efter raps med Cougar. I løbet af foråret, bliver det sandsynligvis behandlet med Monitor kombineret med et lavdosispræparat som Harmony eller Express.

Hvor der er burresnerre, supplerer han med Starane, og i år vil han forsøge sig med et nyt produkt, Broadway, i foderhveden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de områder langs huse og veje, hvor sneen har ligget tung, og hveden har udvintret, vil Anders Rosén så om med vårhvede. Det er ikke så store områder, og selv om han ikke mener, at der kommer ret meget vårhvede ud af det, gør han det for at modvirke ukrudt.

Ny traktor med mere teknik

Anders Rosén har valgt at investere i en ny traktor, en Fendt 824, som han håber, vil fungere godt på gården. En af grundene til traktorvalget er, at de to Case IH CVX-traktorer, han havde tidligere, ikke havde tilstrækkelig kapacitet. Beslutningen blev fremskyndet, efter at en bagaksel brød sammen for tredje gang.

- Vi havde en femfuret Kverneland-plov, som, jeg tror, har slidt rigeligt på den. Det er jo en meget tung plov.

Med den nye traktor og en ny seksfuret Kverneland-plov håber han, at der er mange positive ting at hente.

Den nye traktor med AdBlue opfylder de seneste krav til motorer i 2011, og han mener, at det er muligt at spare noget brændstof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren er også udstyret med GPS, som, han mener, vil være nyttig i alle opgaverne i marken.

Anders Rosén pløjer on-land med GPS, og det er et klart fremskridt, mener han.

- Det virkede fantastisk i efteråret. Tidligere var man nødt til at koncentrere sig hele tiden - muligvis med et øjekast på, hvordan naboen bærer sig ad, siger han og griner.

Ideen er, at vi kan bruge GPS-teknologi i alle arbejdsopgaver, men jeg synes, at fordelene er størst ved pløjning.

Han pløjer omkring to-tredjedele af sit areal, men plejer at lade raps, hør og ærter ligge. Et skift til udelukkende pløjefri dyrkning står ikke på ønskesedlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg prøver at springe over, hvis det kan lade sig gøre, men vi har så letbearbejdede marker, at fortjenesten ved at pløje efter hvede er større, ved at man får halmen ned i jorden.

Letter arbejdet

At skifte traktor og systemer kan også have andre fordele, som gør arbejdet lettere og giver bedre komfort. Blandt andet kan tvillingmonteringen i højere udstrækning blive siddende.

- Nu kan jeg tage harven af, sætte ploven på og køre af sted med det samme uden at pille tvillingemonteringen af.

En anden fordel er, at affjedringen er meget god.

- Ikke at den var dårlig i Case IH-traktoren, men i Fendt'en føles affjedringen særlig god, og det er vigtigt. For det er et arbejdplads, hvor man sidder i mange timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle beløb i artiklen er omregnet til danske kroner med kurs SEK 83,18

Forårsgødskning hvede

Hvede sået tidligt - 10 april       300 kg Axana (NS27-4)

Hvede sået i oktober                    30-31 marts      200 kg Axana

Raps, første tildeling                   30-31. marts     200 kg Axana

Artiklen fortsætter efter annoncen

Raps, anden tildeling                  10. april             300 kg Axana

Rug                                                   10. april             450 kg Axana

I hvede opdeles tildelingen i to omtrent lige store dele. Næste tildeling gives omtrent i midten af maj. Yderligere gødskning kan blive aktuelt, hvis det skal være brødhvede.

Markplan 2010/2011

Vinterhvede      165 hektar

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vinterraps         40 hektar

Vinterrug           25 hektar

Hør                      30 hektar

Ærter                  25 hektar

Korn                    25 hektar

I alt 310 hektar

Fylla Norrgård

Anders Rosén, Fylla Norrgård, Vadstena, Östergötland

310 hektar planteavl

Vinterhvede, vinterraps, ærter, byg og hør

Mest morænelerjord

16 000 kyllinger i lavbelægningsstald