Ligesom i resten af Europa er udbytterne i vinterhvede i Sverige stagnerende, og i visse områder endda faldende.
Fænomenet har i de senere år været i søgelyset hos både forskere og landmænd. Derfor indledte man i 2012 en række projekter i Sverige med henblik på at finde årsagerne til stagnationen i udbytterne.
I april-udgaven af Agrologisk giver Niels Yngveson, planteavlskonsulent, HIR Malmöhus sit bud på nogle af årsagerne til de stagnerende hvedeudbytter i Sverige.
Udover jordpakning, dårlig dræning, begrænset tilførsel af næringsstoffer og dårlige sædskifter mener han, at man med fordel kunne rette fokus på en række andre forhold.
Bedre sorter
I 1990 dækkede de svensk-forædlede sorter 97 procent af de svenske vinterhvedearealer, mens det tilsvarende tal for 2011 var 11 procent. Altså en nærmest total dominans af udenlandske sorter.
Ifølge Niels Yngveson behøver de udenlandske sorter ikke nødvendigvis at være ringere end de svenske sorter. Men han stiller spørgsmål ved, om de udenlandske sorter er tilstrækkeligt godt tilpasset til de nordiske dyrkningsforhold. For at vende udviklingen i udbytterne i en positiv retning mener han, at det er på høje tid igen at se på begrebet vækstfysiologi. Herunder sorternes evne til at modstå den nordiske vinter samt en mere detaljeret beskrivelse af planternes udvikling i løbet af vækstsæsonen.
Læs hele artiklen i april-udgaven af Agrologisk, der udkommer fredag den 12. april.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.
