Tunge tordenskyer truer de tørstige marker med en ordentlig skylle, men hvededyrkeren Anders Rosén må her den 7. juni se tordenbygerne drejer af langs Vättern, uden at lade en eneste dråbe falde.
- Jeg kan dårligt huske, om det nogensinde har været så tørt på denne årstid, fortæller han og tilføjer, at der kun er faldet 30 millimeter regn i to omgange siden såningen.
Men han er lidt heldigere end dem, der blot få kilometer længere mod øst kun har fået halvt så meget.
Selvom afgrøderne lider under tørken, ser Anders Rosén lyspunkter.
- Det er ikke så slemt, for planterne har fået et godt rodfæste, da tørken har fået rødderne til at søge i dybden, siger han og fortæller om et andet år, hvor regnen væltede ned i hele maj måned.
- Derefter fik vi tørke i slutningen af juni, og da rodnettet var meget øverligt endte det med at afgrøderne tvangsmodnede.
Afventer svampebekæmpelse
- Ifølge vejrudsigten vil der falde 20 til 30 millimeter regn i den kommende uge, så det ville redde meget, siger han, mens han betragter de mørke skyers flugt over himlen. Skyer, hvis indhold kunne have gjort stor nytte på hans marker.
- På den anden side stiger smittetrykket hastigt på de lette jorder her, når det begynder at dryppe, tilføjer Anders Rosén.
Rådgiver Per Axelsson fra rådgivningsfirmaet Lovangruppen kommer forbi i dag. Normalt besøger han Anders Rosén tre gange om året, og ved et fjerde besøg i juli lægger de en plan for den kommende vækstsæson.
Nu er det tid til at diskutere, hvilke foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til afgrøderne.
Mændene står i Herefordhveden og konstaterer, at der ikke er meget septoria at se.
- Det bliver måske det første år, hvor jeg ikke skal bekæmpe svampe, lyder det spekulativt fra Anders Rosén.
Per Axelsson overvejer bekæmpelsesstrategien og siger:
- Nu er vi så langt henne på året, og der går tre uger, inden et angreb kan ses. På det tidspunkt vil hveden allerede have blomstret, så det bliver nok ikke nødvendigt med svampebekæmpelse.
Færre marker bekæmpes
Per Axelsson vil dog ikke træffe en endegyldig beslutning lige nu, men mener, at det er bedst at vente et par dage.
- Hvis det begynder at regne, og det bliver fugtigt de næste dage, bliver du måske nødt til at køre. Men hidtil er den regn, vi har fået, tørret hurtigt ud, og det mindsker jo svampetrykket, siger han og tilføjer, at der generelt vil blive behandlet færre marker i år.
- I et almindeligt år bliver måske 80 procent af markerne i dette område bekæmpet, men i år vil vi nok se, at det kun bliver 30 til 40 procent. Men med det lave smittetryk vil det næppe øge indtjeningen at bekæmpe svampesygdommene i år, vurderer Per Axelsson.
Han finder et dugfrisk afgrødenyt frem og sammenligner lønsomheden i vinterhvede fra 1998 og fremefter. Nyhedsbrevet viser, at der er store forskelle i de økonomiske resultater for de forskellige år.
Sparer en forårsbekæmpelse
Trods de tørre forhold og til tider blæsende vejr er det lykkedes for Anders Rosén at gennemføre ukrudtsbekæmpelserne, men behovet har ikke været så stort, som han forberedte sig på i vinter, da han planlagde og indkøbte kemi.
- I hvede efter hvede har jeg kørt en normal forårsbekæmpelse med Chekker Power og Starane, men Herefordhveden har fået Broadway. I vinterhveden blev der bekæmpet ukrudt i efteråret, så derfor har jeg ikke kørt noget ud her i foråret, fortæller Anders Rosén.
Grunden til at han har valgt Broadway er mest for at prøve det, men også fordi han har fået at vide, at det skal have god effekt mod ærenpris og kornblomster.
Ude ved marken ligger der en sprøjtefri zone, hvor kornblomsterne trives, men dér, hvor Anders Rosén har behandlet, ses ingen kornblomster, og det øvrige ukrudt hænger med næbbet og er trykket.
Selv om det har været tørt, er Anders Rosén tilfreds med den måde, hveden har responderet på hønsegødningen.
- Den har en fin farve, siger han om de 52 hektar vinterhvede, som fik hønsegødning den 2. maj og fortsætter:
- Men det var rigtig koldt de efterfølgende dage, og derefter kom regnen, hvilket reddede en del.
Både afgrødernes udvikling og priserne gør, at Anders Rosén ikke har planlagt at tildele hveden ekstra gødning.
- Vi har givet hveden omkring 160 kg kvælstof pr. hektar. I dag svinger prisen mellem 150 og 160 kroner pr. hkg, og så er det lige meget, om det bliver solgt som brødhvede eller ethanolhvede, siger han.
Færre aks pr. plante
I marken kan han også se, hvordan hvedeplanternes blade allerede nu ? i begyndelsen af juni ? har lidt brændte toppe og desuden rullet sig sammen for at spare på vandet. Dertil kommer, at de er temmelig korte, og man kan se, at antallet af aks pr. plante er reduceret.
Men både fornøjelserne og besværlighederne ved at dyrke hvede ligger netop i, at det er svært at kontrollere. Især når også biologien giver dyrkeren overraskelser.
Per Axelsson siger med et smil, at det måske bliver som i 1974, hvor man sagde, at der var så langt mellem planterne, at man kunne cykle imellem dem.
- Men det blev faktisk en kanonhøst det år, griner han.
