Minkskind risikerer at blive både farvet og barberet, inden de ender på modellerne, som viser den nyeste mode frem på catwalk’en.

Men pelsdyravlerne kan også begejstre verdenskendte designere, når de vælger at fremavle en ny type skind, som modebranchen ikke har set før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er to af budskaberne i programmet ”Fra farm til catwalk”, hvor LandTV følger pelsdyravler Malene Papsø fra Kjellerup under åbningsshowet ved den internationale modeuge Copenhagen Fashion Week.

Forinden besøger hun og kollegaen Henny Nørgaard fra Thisted også pelsdyravlernes eget designcenter Kopenhagen Studio, der er bindeleddet mellem mink og mode.

Du kan se udsendelsen her.