Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

GRIMME samler hele kartoffelfamilien

27. jan. 2023 | Indrykket af GRIMME Skandinavien A/S

Når GRIMME Skandinavien åbner dørene i Rødkærsbro, så er der god mad, tilbud og snak samt erfaringsudveksling på menuen til hele kartoffelfamilien.

Del artiklen:

Snakken går lystigt henover de GRIMME-røde duge i servicehallen i Rødkærsbro, hvor GRIMME Skandinavien holder åbent hus.

Her er kartoffelavlere fra nær og fjern, ung som gammel og erfaren som ny, samlet for at få ny viden og en god bid brød. Det er nemlig en tradition for mange.

- Det er ligesom en stor familie, der bliver samlet. Avlerne, altså vores kunder, de får meget ud af det, siger Per Rasmussen, der trods han er salgschef i GRIMME Skandinavien, understreger, at det ikke er for at sælge en masse, at de byder folk indenfor her i januar måned.

- Nej det er faktisk ikke salg, der er budskabet i dag. Det handler om, at alle folk kan have en god dag i fællesskab. Vi kan få lov at servicere dem med lidt god mad og øl, så folk bliver siddende lidt længere, siger salgschefen.

Og god mad, det er der dækket op til. Lune frikadeller, kold kartoffelsalat, skinke- og rodfrugtsalat og ost og alt hvad dertil hører står linet op på bordene, der også byder på øl, vand og kaffe.

Gode råd og reservedele
Inden man når dertil, så er der dog også gode tilbud i lange rækker ved indgangen til GRIMME's lager. Her kan reservedele i alle størrelser købes til en fordelagtig pris. Det giver også GRIMME's medarbejdere mulighed for at hjælpe og informere om den enkelte kundes maskine og behov.

- Det er lækkert at komme her og få noget godt at spise, og så får vi jo en god snak med de andre avlere, siger Torsten Troelsen, der er kartoffelavler ved Herning.

Overfor ham sidder Lasse F. Jensen og lytter ivrigt med til snakken. Han er nemlig helt grøn i kartoffelfaget.

- Jeg er tidligere minkavler, og nu forsøger jeg mig så med kartoffelavl. Det er første år jeg skal prøve at lave kartofler. Så jeg er med for at lære lidt, forklarer Lasse Jensen, der er fra Bejstrup i Nordjylland.

Og her er han kommet til det rette sted. For ved bordene sidder nemlig mange erfarne folk, der gerne lærer fra sig.

- Jeg synes jo det er et spændende erhverv. Lige meget hvor mange år man har været i det, så kan man altid lære noget nyt af de andre, siger Torsten Troelsen.

Nye modeller og gode tilbud
Mens snakken går, så er der også aktivitet i hallerne overfor. Her viser en montør den nye stenstrenglægger - CS 150 XL - frem og giver gode råd. Både i hallen og udenfor er de nyeste modeller fra GRIMME stillet frem til skue og alle spørgsmål bliver besvaret af de erfarne GRIMME-folk.

- Jeg synes faktisk allerede jeg har lært en del. Det er ikke bare lige at have kartofler, kan jeg konstatere. Så jeg går ydmygt til opgaven nu, griner Lasse F. Jensen og fortsætter:

- Man skal jo oparbejde et netværk, så det er rigtig godt at være med her i dag. Jeg er uddannet klejnsmed, så det er helt fra bunden det her med at være kartoffelavler, så jeg bruger virkelig den her dag til at lytte og søge viden, siger Lasse F. Jensen.

Han og de andre avlere er enige om, at den lille komsammen i GRIMME's haller i Rødkærsbro er lige så rig på viden, som tykke bøger om kartoffelavl. Forskellen er, at her kan man diskutere frem og tilbage, hvad der virker og hvad der ikke virker, når det gælder kartofler.

- Det skal være sådan at folk føler sig velkomne her. Det handler jo egentlig om at have en høj servicegrad. Ligesom når vores montører kommer ud og leverer en god service, så skal vi også gøre det samme, når vi inviterer folk hertil, siger Per Rasmussen før han bliver mødt af endnu en avler, der gerne vil snakke.

- Det her er det første GRIMME-arrangement jeg er til, men det er helt sikkert ikke det sidste, siger den nye kartoffelavler, Lasse F. Jensen.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter