De amerikansk byggede John Deere-traktorer benytter John Deeres egen trinløse transmission. Men modellerne fra Mannheim, Tyskland, og dermed også den traktor, som er med i testen, benytter ZF's Eccom-transmission og markedsføres som AutoPowr.
Deutz-Fahr benytter ligeledes ZF Eccom-transmissionen, som i den grønne farve markedsføres som TTV. Claas benytter ZF's S-matic trinløse transmission, som på Claas markedsføres som C-matic.
CNH benyttede også tidligere S-matic - første gang på Steyr-traktorerne.
Claas bruger dog den største model af ZF Eccom-transmissionerne på Xerion-traktorerne.
Eccom og S-matic rummer flere ligheder, men Eccom-serien bruger flerplade-koblinger, mens S-matic har klo-koblinger.
Transmissionen er udformet, så den maksimalt overfører 40 procent af kraften via den hydrauliske del af transmissionen. I de områder, hvor de fleste markopgaver løses, er transmissionen overvejende mekanisk.
Eccom
I Deutz-Fahr og John Deere har transmissionen fire planetgear-drev på rad og række (P1-P4 - se illustration). De er koblet til fire flerplade-koblinger K1-K4.
Ved alle fire trin går kraften gennem to af koblingerne og et til fire planetgear-drev. Transmissionen har en separat vendegearkobling integreret i enden.
Forkortelser dele i transmissionen
K1, K2, K3, K4 = Koblinger
KR / KV = Kobling til baglæns og forlæns kørsel
P1, P2, P3, P4 = Planetgeardrev
B = Bremse
Når chaufføren sætter traktoren i gang, nedsættes olieflowet fra den hydrauliske pumpe, og dette begynder at bremse solhjulet i det første planetgeardrev. Efterhånden, som traktoren accelererer, reduceres vinklen på pumpen til nul grader, og solhjulet i det første planetgeardrev står til sidst stille. Al kraften flyttes således 100 procent mekanisk.
Når hastigheden igen øges, begynder pumpen at vinkle i negativ retning, så solhjulet i det første planetgeardrev nu begynder at dreje samme retning som ringhjulet i planetgearet.
Når pumpen er vinklet maksimalt i negativ retning, roterer planetgeardrevene P1 og P3 med samme hastighed som motorens omdrejningshastighed. Alt efter hvilke koblinger K, som nu låses, opnås de forskellige hastighedsområder. Når kobling K1 er låst køres i 1. hastighedsområde fra 0-6,0 kilometer i timen. Dette sker ved, at koblingen K1 leder kraften til solhjulet i det 4. planetgeardrev og videre ud til drivakslen.
Ved at frikoble kobling K1 og låse kobling K2, køres i 2. hastighedsområde. I 2. hastighedsområde sker der ligeledes et sammenspil i hele transmissionen mellem pumpe og planetgear, og hastigheden kan her komme op på 12 kilometer i timen.
Det 3. hastighedsområde opnås ved at låse kobling K3 samtidig med, at bremsen B løsnes. Hydraulikpumpen kan igen, som ved igangsætning, vinkles i positiv og negativ retning, så en acceleration opnås, når solhjulet i det første planetgeardrev bremses eller roterer i samme retning som ringhjulet i planetgeardrevet. Ved kørsel i dette område er alle planetgeardrevene i samme rotationshastighed som motoren, og tophastigheden er 24 kilometer i timen.
Det sidste hastighedsområde opnås ved, at kobling K2 og K4 er låst. Ved denne indstilling er der forbindelse fra solhjulet i det fjerde planetgeardrev til drivakslen. Hydraulikpumpen accelererer solhjulene i de to første planetgeardrev, så disse roterer med det dobbelte af motorens omdrejninger. Her er den maksimale hastighed 50 kilometer i timen - dog begrænset til 40 kilometer i timen i Danmark.
Koblingerne KV og KR styrer kraften, så den enten sendes direkte ud til drivakslen ved fremadkørsel eller sendes via en mellemaksel, når traktoren bakker.
S-matic
Også S-matic-transmissionen i Claas har fire planetgear-drev. De indkobles i stedet med klo-koblinger. Der er altid to til fire planetgear-drev indkoblet.
Men tænker du klo-kobling som noget, som kobler til hårdt og kontant, så er det altså ikke tilfældet i S-matic.
Hver klo-kobling består af et tocifret antal tænder med nogle graders friløb. Dette slub er så lille, at det ikke er mærkbart ved kørsel, men nok til at ud- og indkobling sker uden problemer.
