Hedegaards resultat før skat blev på 20,5 millioner kroner mod 27,1 millioner i 2008. Aktieselskabets omsætning faldt fra 1.906 millioner kroner i 2008 til 1.701 millioner i 2009. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatnedgangen skyldes et meget konkurrencepræget marked med faldende korn- og gødningspriser i 2009. Selskabets egenkapital pr. 31. december 2009 udgør 209 millioner kr. og soliditetsgraden 37,4.

Markedsforholdene inden for forretningsområdet er stadig meget konkurrencepræget, og de lave afregningspriser på landmandens produkter vil fortsat medføre en øget konkurrence i et skrumpende marked.

Hedegaard har i 2009 måttet afskedige 12 medarbejdere og har nu i alt 172 ansatte.

2010 forventes ligeledes fortsat at bære præg af de adfærds- og forbrugsændringer den generelle økonomiske situation har afstedkommet.

Der er i 2010 budgetteret med afskrivninger på 17,4 millioner kroner og investeringer på 8,5 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På nuværende tidspunkt forventes det, at der kan realiseres et resultat før skat, der er højere end 2009-resultatet.