Mere vand - større udfordringer

Fremtiden byder på større mængder nedbør, der vælter ned på upassende tidspunkter og grundvand, der stiger.

FN's klimamodeller arbejder med scenarier, der peger i retning af, at verden bliver 2,8 grader varmere når vi når til år 2100. I Danmark vil det betyde flere og kraftigere skybrud, vandstandsstigninger og øget risiko for stormflod.

Skybrudene kan ramme hvor som helst i landet og vil ifølge DMI ske 40 procent oftere end i dag. Det er et lokalt fænomen, der gør, at det er svært at kortlægge risici i detaljer.

Så er der grundvandet. Med mere nedbør i vintermånederne, bliver jorden mættet af vand, og grundvandsspejlet vil derfor stige og flere steder nærme sig overfladen.

Kommunernes Landsforening kunne i en rapport fra 2019 konstatere, at en tredjedel af kommunerne havde problemer med stigende grundvand. Det giver på samme måde som skybrug lokale udfordringer på grund af forskellige jordtyper og stor variation i undergrunden.

Vækstsæsonen vil blive længere i fremtiden, og det ser ud til, at det mellem år 2070-2100 kan blive så meget som halvanden måned mere.

Men det bliver med mere nedbør i efteråret og sværere at færdes på marken, hvis det hele er en mudderpøl, når vintersæden eller efterafgrøderne skal sås.

Skal der så satses mere på vårsæd? I år 2100 vil der være stor sandsynlighed for tørkeperioder i foråret og sommeren. Hvor vintersæden ville have haft tid til at sætte dybere rødder og være mere tørketolerant, er det ikke sikkert, at de spæde afgrøder sået om foråret vil have lange nok rødder til at udstå vandmanglen.

Dermed kan det ende med, at der bliver sået mindre vintersæd, og at vi får lavere udbytter af vårsæden på grund af tørke om foråret og sommeren.

Alt dette kræver planlægning og handling. En veldrænet mark er udgangspunktet for udbytter. Derfor skal drænene holdes ved lige og udskiftes, når der er behov, og kapaciteten skal samtidig tilpasses de nedbørsmængder, der uanset om vi vil det eller ej, kommer til at stige.