Det rette såtidspunkt

Som reglerne ser ud, giver tidlig såning af vinterhvede fordele i efterafgrøderegnskabet. Etablering inden 7. september giver "rabat" i forhold til efterafgrøderne, da to hektar vinterhvede tæller som en hektar efterafgrøde.

En smart genvej til at få opfyldt kravene til efterafgrøder og en god måde at løfte udbytter med en lang vækstsæson, men i nogle tilfælde også en hovedpine, blandt andet når det gælder behandlinger mod svampesygdomme.

Angreb af havrerødsot er i vinterhvede og vinterbyg meget højere ved en tidlig såning i begyndelsen af september sammenlignet med såning mindre end 14 dage senere.

For vinterhveden gælder det, at mere end 30 procent af planterne bliver angrebet med havrerødsot ved etablering 6. september eller tidligere, mens det kun er tilfældet for under fem procent af planterne ved såning mellem 16.-25. september. Det er tal, Seges Innovation er nået frem til via forsøg.

Også septoria er mere udbredt ved tidlig såning. Der er knap dobbelt så højt septoriatryk i vinterhvede, der er sået 5. september kontra 25. september.

En ting er svampetryk, en anden er øget fremspiring af græsukrudt. Landsforsøgene har vist, at fremspiring af italiensk rajgræs på ubehandlede arealer er mere end 2,6 gange større i begyndelsen af september sammenlignet med slutningen af september.

Også vækstregulering er mere relevant ved en tidligere såning.

Alt dette bør man være klar over, hvis man beslutter sig for at gå efter den tidlige såning.

Vårsæden kan også etableres tidligt, hvor man potentielt kan vinde en del uden at være ekstra bekymret for øget smittetryk eller ukrudt. Flere eksperimenterer med novembersåning af vekselhvede og vekselbyg, og her kan man opnå højere udbytter og reduceret ukrudtstryk samt større dyrkningssikkerhed.

I vekselbyggen bliver der også bedre betingelser for at opnå maltbygkvalitet.

Man skal dog være opmærksom på, at udsædsmængden bør øges 50 procent, og at der kan være risiko for udvintring.