NGT: Bedre sent end aldrig

Tørke, skybrud og flere munde at mætte. Udfordringerne står i kø for fremtidens landbrugsproduktion på globalt plan. Efter at have været et fyord, er der kommet skred i EU-systemets holdning til genmodificering af landbrugsafgrøder.

Siden 1983, hvor det lykkedes at genmodificere tobaksplanter, er det gået stærkt.

En opgørelse over en række studier viste for et årti siden, at indførelsen af GM-teknologi på sigt havde mindsket brug af pesticider med 37 procent, øget afgrødeudbyttet med 22 procent og øget landmandens overskud med 68 procent.

Det viste sig desuden, at udbyttegevinster og pesticidreduktioner var større for insektresistente afgrøder end for herbicidtolerante afgrøder, og at de største økonomiske gevinster var at finde i udviklingslandene.

Fra begyndelsen var der åbne muligheder for at gen-modificere afgrøder med et miks af gener, der blev hentet fra andre organismer for at fremme nogle bestemte egenskaber i planterne.

Inden for EU har der været meget stramme regler for brugen af gen-teknologi. Og selvom teknikkerne har udviklet sig til at omhandle, hvad vi i dag kalder NGT, New Genomic Techniques, hvor den mest kendte er Crispr.

EU's miljøudvalg stemte for nylig for at tillade planter, der er fremstillet med nye forædlingsteknikker. Dermed er der åbnet for et helt nyt og afgørende kapitel i forædlingsarbejdet. Selvom miljøudvalget har stemt for, skal det også vedtages i Ministerrådet, Kommissionen og Parlamentet.

NGT handler i bund og grund om at springe mange led over i sammenligning med traditionelt forædlingsarbejde. Hvor man kan bruge flere sæsoner på at udvikle kartoffelsorter, der skimmelresistente over for bestemte skimmelmutationer, lover NGT i teorien at skabe kartoffelsorter, der er lavet til, at skimmelen ikke forstår, at planten overhovedet er en vært for sygdommen.

Og det kan ske ved at kombinere de forskellige sorters egenskaber ved at klippe i DNA-strenge og indsætte dem i planten. Med disse teknologier ser vi ind i en fremtid med helt nye muligheder med bedre udbytter, mindre planteværn og større modstandsdygtighed i perioder med mere ekstremt vejr.